Arbejdsmarked
Delvist tabt sag for Danmark og Sverige ved EU-Domstolen: Direktiv om mindsteløn hører under EU’s kompetence
Der var ikke noget entydigt svar på spørgsmålet om, hvem der vandt, da EU-Domstolen tirsdag den 11. november afsagde dom om direktivet om mindsteløn. Danmark og Sverige var de eneste lande, der stemte imod og ønskede det annulleret i sin helhed. De to lande mener, at løndannelsen ligger uden for EU’s kompetence og er i strid med Lissabontraktaten. EU-Domstolen var uenig – men slettede alligevel to bestemmelser.
Det lignede på forhånd en sejr for Danmark, som med støtte fra Sverige ønskede at få direktivet om mindsteløn annulleret. Generaladvokaten ved EU-Domstolen havde tidligere anbefalet at følge Danmarks linje.
EF-Domstolens afgørelse den 11. november var lidt mere uklar. Danmark og Sverige fik delvist medhold. Domstolen fastslår, at to bestemmelser i direktivet er i strid med Lissabontraktaten. De handlede om, at medlemsstater, der allerede har lovbestemte mindstelønninger, blev tvunget til at bruge visse kriterier, når de fastsatte dem. Det skriver Altinget.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) tog det som en halv sejr:
– Det er meget positivt, at EU-Domstolen mener, at mindstelønsdirektivet er gået for vidt, siger han til Berlingske.
Sveriges arbejdsminister, liberale Johan Britz, er også “forsigtigt positiv” over for afgørelsen.
– Men det bedste ville have været, hvis hele direktivet var blevet annulleret, siger han.
EU-Domstolen mener, at direktivet i vid udstrækning følger reglerne i Lissabontraktaten. Det henhører under unionens kompetence at sikre anstændige arbejdsvilkår i medlemsstaterne – også når det drejer sig om løndannelse.
I praksis vil direktivet ikke få nogen betydning for løndannelsen i Danmark eller Sverige. Begge lande lever op til kravene. I stedet har frygten været, at EU i fremtiden vil få mere magt over løndannelsen – og dermed vil kunne true den danske model og den svenske model. (News Øresund)
Læs mere: Dansk-svensk framgång mot EU:s minimilöner
Svenska regeringen vänder: Stöttar Danmarks stämning om EU:s minimilöner
Fakta: EU’s direktiv om mindsteløn
I september 2022 blev EU’s direktiv om mindsteløn vedtaget i Europa-Parlamentet med 505 stemmer for og 92 imod. Et par uger senere støttede medlemslandene i Ministerrådet også beslutningen med undtagelse af Sverige og Danmark, som stemte nej, samt Ungarn, som undlod at stemme.
I december meddelte den danske regering, at den ville gå videre med sagen ved EU-Domstolen, fordi direktivet ifølge Danmark er i strid med Lissabon-traktaten. Under pres fra Socialdemokraterna, Sverigedemokraterna og arbejdsmarkedets parter fulgte den svenske regering efter.
I begyndelsen af året anbefalede generaladvokat Nicholas Emiliou, at Domstolen skulle følge Danmarks og Sveriges linje. Det blev set som en delvis sejr – dommerne følger normalt anbefalingerne.
Frygten fra svensk og dansk side er, at EU får mere magt over løndannelsen. Europa-Kommissionen har på sin side sagt, at den vil respektere den svenske og danske arbejdsmarkedsmodel.
-
Danmark11 måneder agoFælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Interviews11 måneder agoJessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Danmark10 måneder agoDanske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Life Science10 måneder agoMedicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Infrastruktur10 måneder agoTrafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund11 måneder agoKøbenhavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport
-
Infrastruktur10 måneder agoNorske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København
-
Danmark7 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
