Følg os på

Bæredygtighed

Ændringer i dansk byggecertificering skal hæve barren ‘markant’ for branchen

Publiseret

 

DGNB vil blandt andet have større fokus på renovering. Foto: Jenny Andersson/News Øresund

Større fokus på renovering, en halvering af antallet af kriterier og større integration med kravene til EU’s taksonomi. Det er nyt i 2025-udgaven af byggecertificeringen “DGNB renovering og nybyggeri,” som lanceres torsdag den 23. januar. Det oplyser Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som er ansvarlig for certificeringen.

De største og mest ambitiøse ændringer i tolv år, kalder Rådet for Bæredygtigt Byggeri 2025-versionen af bygningscertificeringen DGNB på sin hjemmeside. Ud over de nye krav for at opnå DGNB-certificering vil der være et øget fokus på cirkularitet, biodiversitet og biobaserede byggematerialer.

– De ambitiøse i branchen er klar til at tage et stort skridt fremad. Nybyggeri og renoveringer skal fremover arbejde endnu mere målrettet med at begrænse miljøpåvirkningen. Ellers når vi ikke klimamålene. Heldigvis er det også i stigende grad en konkurrenceparameter – vi oplever, at dokumenteret bæredygtighed i stigende grad er nøglen til succes, siger Annemarie Munk Riis, administrerende direktør i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Det nye navn, ”Renovering og nybyggeri”, skal signalere et øget fokus på renovering og transformation, skrev Dagens byggeri i en artikel fra sidste år.

– Helt konkret er vi gået den tidligere udgave igennem med en tættekam og har næsten halveret antallet af kriterier, sagde Frederik Waitz Søborg, direktør for certificeringer og teknisk udvikling i Rådet for Bæredygtigt Byggeri til avisen.

Blandt andet skal der indføres flere renoveringskrav og øgede incitamenter til at bevare og renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Som udgangspunkt bliver det også lettere at opnå certificeringen for en renovering end for et nybyggeri.

Fremover skal DGNB også integreres med EU-taksonomien. Den vil indeholde en vurdering af, om bygningen lever op til EU-taksonomiens “tekniske screeningskriterier”, som danner rammen for, om en økonomisk aktivitet kan siges at være miljømæssigt bæredygtig.

Antallet af kriterier, der vurderes for at opnå certificeringen, er blevet reduceret fra 36 til 14, med fortsat fokus på miljø, sociale dimensioner og økonomisk bæredygtighed.

I et år har branchen og eksperter haft mulighed for at give deres input til pilotudgaven af DGNB 2025. Fra den 1. juli i år bliver den nye certificering standard.
(News Øresund)

Fakta: Rådet for Bæredygtigt Byggeri & DGNB
Rådet for Bæredygtigt Byggeri er den danske byggebranches medlemsorganisation med 753 medlemmer fra alle dele af branchen.

DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er oprindeligt en tysk certificering for bygninger og har eksisteret i Danmark siden 2012. Certificeringen er frivillig.

Det er den mest anvendte certificering for bygninger i Danmark, og i dag certificeres omkring 55 procent af alle nybyggerier over 30 millioner danske kroner med DGNB.

Kilde: Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked1 dag ago

Unge svenske politikere: For høj mindsteløn stækker udbuddet af kompetencer

Da svenske ungdomsforbund samledes ved Skånes mini-Almedalen Ystad Summit, var det store emne udenlandsk arbejdskraft. “Vi kan se, at andre...

Valg i Sverige2 dage ago

Svensk blokpolitik er begyndt at løsne op, ifølge valgforsker

Mens Danmark er i sin anden periode med en midterregering, har Sverige de sidste fire år været styret af en...

Valg i Sverige2 dage ago

Valgforsker: Liberalerna får svært ved at gøre comeback, hvis de forlader Riksdagen

Liberalerna har satset alt på ét bræt for at vinde vælgere tilbage og forblive i Riksdagen; nemlig ved at nærme...

Arbejdsmarked2 dage ago

Ny rekord: Seks procent flere grænsependlere i årets første kvartal

I første kvartal 2026 pendlede 23.177 personer over Øresund. Det er en stigning på seks procent sammenlignet med samme kvartal...

Danmark2 dage ago

Danmark kan få selvkørende biler næste år – som det første land i Norden

Det er planen, at i første halvdel af 2027 skal man kunne bestille en førerløs taxatur i København. Greenmobility og...

Valg i Sverige2 dage ago

Rekordmange afgivne stemmer i udlandet kan afgøre valget i Sverige

I 2022 var det stemmerne fra svenskere, der bor i udlandet, som afgjorde hvilken blok, der fik det sidste mandat....

Valg i Sverige2 dage ago

Man kan allerede stemme på forhånd hos Svenska Kyrkan i København – selv bosatte i Sverige kan stemme der

Torsdag den 27. august åbnede Svenska Kyrkan i København dørene for Gustafskyrkan for dem, der ønsker at stemme på forhånd...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.