Følg os på

Life Science

Alligator Bioscience må fyre grundet coronavirus og forsinkelse af kliniske forsøg

Publiseret

 

Alligator Bioscience ligger på Medicon Village i Lund. Foto: News Øresund

Coronakrisen tvinger biotekselskabet Alligator Bioscience i Lund til at skifte kurs. Forsinkelsen af kliniske studier er medvirkende årsag til, at virksomheden må fyre omtrent hver femte medarbejder.

Efter fem år med omkring en fordobling i medarbejderstaben, fyrer Alligator Bioscience i Lund 12 ansatte svarende til over 20 procent af personalet som konsekvens af coronakrisen. Det meddeler virksomheden i en pressemeddelse.

– Vi mener, at det har størst betydning for virksomhedens langsigtede værdi ved at bevare vores banebrydende ekspertise i lægemiddelsudvikling, lyder det blandt andet fra Alligator Biosciences adm. direktør, Per Norlén, i pressemeddelelsen.

Coronakrisen og et presset svensk sundhedsvæsen gør, at rekrutteringen af patienter til Alligator Biosciences to kliniske studier bliver forsinket, om end de fortsætter, lyder det fra selskabet.

Det gør, at Alligator Bioscience sparer på de kliniske programmer, men fortsætter den langsigtede udvikling af selskabets seks lægemidler mod kræftbehandling.

Alligator Bioscience forventer, at den nye strategi vil reducere de årlige udgifter med 80 mio. svenske kroner, hvilket gør, at selskabet er finansieret i yderligere 18 måneder.

Selskabet mødte i 2019 også udfordringer, da Janssen, et datterselskab til den amerikanske medicinalkoncern Johnson & Johnson, stoppede samarbejdet om udviklingen af et af Lund-selskabets kræftlægemidler. En aftale, der potentielt kunne have indebragt Alligator Bioscience 4,3 mia. danske kroner, men som endte med at give 376 mio. danske kroner.

Alligator Bioscience blev stiftet i 2001 og ligger i forskerparken Medicon Village i Lund. (News Øresund)

 


NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative

ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.

Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde. 

Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked17 timer ago

Delvist tabt sag for Danmark og Sverige ved EU-Domstolen: Direktiv om mindsteløn hører under EU’s kompetence

Der var ikke noget entydigt svar på spørgsmålet om, hvem der vandt, da EU-Domstolen tirsdag den 11. november afsagde dom...

Samfund18 timer ago

Oktober-rekord i Københavns Lufthavn i Kastrup – 60 pct. flere udenrigspassagerer end i Arlanda

Efterårsferien i Danmark og Sverige bidrog til ny oktober-rekord i Københavns Lufthavn i Kastrup. Antallet af passagerer steg med 11...

Kultur18 timer ago

Kulturaktiviteter genoptages på Palladium i Malmø

Sidste år rapporterede Sydsvenskan, at musik- og danseaktiviteterne på Palladium risikerede at måtte lukke, hvis de ikke fandt en ny...

Politik20 timer ago

Sprækker i det svenske regeringssamarbejde: Kristdemokraterna åbner for samarbejde med Socialdemokraterna

Tingene er begyndt at spidse til inden for det svenske regeringssamarbejde. Kristdemokraternas partileder Ebba Busch udtrykker sig i et interview...

Danmark22 timer ago

Regeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier

Børn under 15 år får forbud mod at være på sociale medier, men børn ned til 13 år kan få...

Infrastruktur2 dage ago

Skånetrafiken oplever fortsat stigning i togrejser

Togrejser med Skånetrafiken fortsætter væksten i år. I årets første otte måneder steg antallet af Pågatog-rejser med syv pct. i...

Danmark3 dage ago

Jensens Bøfhus forsvinder helt – konkurrent overtager danske restauranter

Det er ikke kun i Sverige, at Jensens Bøfhus lukker aktiviteter. Torsdag blev de fleste restauranter i Danmark solgt til...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.