Danmark
Danmark og Sverige får besøg af Theresa May

Lars Løkke Rasmussen (tv) og Stefan Löfven får i dag besøg af den britiske premierminister, Theresa May. Til begge møder skal der blandt andet tales om giftangrebet i Salisbury og Brexits betydning for fremtidigt samarbejde. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Storbritanniens premierminister, Theresa May, besøger i dag København og Stockholm for at mødes med de respektive statsministre, Lars Løkke Rasmussen og Stefan Löfven. Til møderne skal de blandt andet tale om giftangrebet i Salisbury, Brexit og international sikkerhed.
Det britiske statsoverhoved Theresa May er på skandinavisk rundtur i dag. Først besøger hun Lars Løkke Rasmussen (V) i København for derefter at sætte kursen mod Stockholm, hvor Stefan Löfven (S) byder hende velkommen.
Til møderne vil både Løkke og Löfven sætte fokus på den russiske indblanding i giftangrebet i Salisbury:
– Jeg forventer, at Theresa May og jeg vil drøfte forholdet til Rusland efter giftangrebet i Salisbury. Danmark har sammen med vores europæiske partnere bakket stærkt op om Storbritannien både i ord og handling. Det er på tide, at Rusland lægger kursen om og viser respekt for de internationale regler og aftaler, siger Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse.
Derudover vil der også være plads til at diskutere Brexit, og hvordan Danmark og Storbritannien i fremtiden skal samarbejde. Her handler det om at “fokusere på at minimere skaderne ved skilsmissen”, siger Lars Løkke Rasmussen i pressemeddelelsen, og henviser yderligere til Storbritanniens verserende forhandlinger med Europa-Kommissionen, som han er positiv over for.
I Stockholm fortsætter May og Löfven samtaleemnerne, som primært kommer til at dreje sig om giftangrebet, Brexit samt de to landes indbyrdes samarbejde.
– Til mødet kommer de to regeringschefer til at diskutere spørgsmål vedrørende samarbejdet mellem Storbritannien og Sverige, Brexit samt efterdønningerne af giftangrebet i Salisbury, siger den svenske regering i en pressemeddelelse.
(News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
