Sverige
Tabloidpressens trykte aviser snart historie
De svenske dagblades papirudgaver kan være helt væk om 15-20 år konstaterer den statslige ”Medieudredningen”. Oplaget bliver mindre og mindre og i worst case scenariet bliver avisen Aftonbladet nedlagt som trykt avis allerede i 2017 og Expressen i 2023.
Mellem 2003 og 2014 mindskede den svenske dagbladepresses samlede oplag med 30 procent, fra 4,1 til 2,8 millioner eksemplarer. Risikoen for at oplaget fortsætter med at dale de nærmeste år er stor. Medieudredningen har i sin rapport opstillet tre scenarier, hvor det bedste forudsætter samme mindskningstakt som tidligere. Det vil betyde, at størstedelen af tabloidpressens papirudgaver vil være væk i 2029 og morgenaviserne vil have mistet halvdelen af deres oplag.
Meget peger på, at det bliver endnu værre med en accelererende oplagsmindskning, noterer Medieudredningen og beskriver hvordan ”dårligere rækkevidde leder til den negative spiral med færre annonceindtægter”. Udover problemet med faldende annonceindtægter kommer det faktum, at de trykte avisers mest trofaste læsere også er de ældste, som forsvinder med tiden. De unge har allerede valgt digital nyhedsindhentning via computer, tablets og smartphones og de traditionelle aviser udsættes for hård konkurrence fra andre nyhedskilder og sociale medier.
Medieudredningens worst case scenarie peger mod, at Aftonbladet ophører som papirudgave og koncentrerer sig helt på digital udgivelse allerede i 2017. Udredningen noterer, at det er ifølge eget udsagn er en mulighed. For Expressen vil papirudgaven derimod først blive afviklet i 2023 ifølge dette scenarie. For morgenaviserne opstilles der kun to scenarier, hvor worst case er, at trefjerdedele af dagens trykte aviser forsvinder frem til 2029.
Papiraviserne vil gradvist blive lukket ned og Medieudredningen peger på tre mulige metoder: kontinuerlig reducering af de trykte papirudgaver, færre udgivelsesdage eller helt at stoppe med papirdistribution.
I rapporten fremføres det også, at mediestøtten bør blive efterset. Støtten skal være platformsuafhængig og gå til internetaviser så vel som til papiraviser. Rapportforfatterne peger på, at mediestøtte skal bevilliges for indholdet og ikke distributionsformen. (News Øresund)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel

