Sverige
Kunst og shopping lokker danskere til Skåne i påsken

Glaskunstneren Elna Jolom deltager i årets kunstrunde i det sydøstlige Skåne. Foto: News Øresund – Emilia Söelund
Trafikken over Øresundsbroen stiger i påsken, opgiver Øresundsbro Konsortiet. Mange er interesseret i shopping eller spaophold ti Sverige, mens andre besøger nogen af alle de kunstrunder som arrangeres i Skåne i påskedagene.
Traditionen med kunstrunder i Skåne i påsken startede allerede i 60’erne og er vokset med årene. Konceptet indebærer at kunstnere udstiller sine værk i deres eget atelier eller i et udstillingslokale. I år deltager omkring 500 kunstnere og kunsthåndværkere.
Der er nu fem større og flere små kunstrunder i Skåne, men den oprindelige blev arrangeret i den sydøstlige del af Skåne og har sin samlingsudstilling på Tjörnadala konsthall, hvor Susanne Lindblad er chef.
”Vi plejer at have mellem 7.000 og 8.000 besøgende her på Tjörnedala og derudover er der mange der kører rundt ude blandt kunstnerne. Vi oplever, at der kommer flere og flere danskere blandt vores besøgende – mange flere nu end for ti år siden. Det er rigtig godt”, siger hun til News Øresund.
Nyt i år er at Kunstrunden i den sydøstlige del har fået en egen app til mobiltelefoner, med indbygget kort over kunstnernes atelierer. Desuden er der blevet opbygget en kunstvandring med tre store installationer uden for Tjörnedala.
Shoppping lokker også danskerne til Skåne i påsken, ikke mindst eftersom skærtorsdag ikke er en helligdag i Sverige. Flere store skånske shoppingcentre har åbent langfredag, selv om mindre butikker ofte er lukket.
”Vi ser en generel stigning i fritidstrafikken året om, men påsken er en ekstra stor rejseweekend. Danskerne tager gerne til Sverige og shopper. Der er også mange danskere, som kører til Sverige og åbner sine sommerhuse for sæsonen” siger Sanna Holmqvist, presseansvarlig på Øresundsbro Konsortiet.
I Øresundsbroens kundeklub kan hun se, at danskerne har vist interesse for Skånes Dyrepark, shopping og spaophold.
News Øresund – Anna Palmehag
Konstrundan Östra Skånes Konstnärsgille
25. marts – 3. april. Den oprindelige kunstrunde fylder 50 år næste år. 165 kunstnere deltager og samlingsudstillingen er i Tjörnedala Kunsthal uden for Simrishamn. Har en app: ÖSKG.
http://www.oskg.nu/konstrundan
Konstrundan i nordvästra Skåne
25. marts-3. april. 146 kunstnere deltager og samlingsudstillingen er i Landskrona Kunsthal.
http://konstrundan.se/om-konstrundan/
Västra Skånes Konstrunda
24.-28. marts. 83 kunstnere deltager og samlingsudstillingen er i Stenladan på Torups Slot, øst for Malmø, og Kulturforum i Esarp, nordøst for Lund.
http://vskg.se/blog/konstrundan-2016/
Konstrundan i Mittskåne
25.-28. marts. 59 kunstnere deltager og samlingsudstillingen er i Konsthallen i Fogdaröd i Höör.
http://www.konstrundan.com/
Konstrundan i Sydvästra Skåne
25. marts-3. april. 40 kunstnere deltager og samlingsudstillingen er i Naturgården i Bröddarp syd for Malmö.
http://www.ksvkonst.se/
-
Samfund5 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked9 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur11 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark8 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Sverige11 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Politik4 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark9 måneder agoFem partier i København vil forhandle med regeringen om en ny metrolinje til Rigshospitalet og Brønshøj – Øresundsmetro nævnes ikke
