Sverige
Embedsmand hos Sverigedemokraterna spredte pro-russisk budskab – topembedsmand går på tidlig forældreorlov
Avisen Expo afslørede i denne uge, at en embedsmand hos Sverigedemokraterna (SD) – som har et forhold til en toppolitiker i partiet – i lang tid har spredt pro-russiske budskaber på sociale medier. Embedsmanden siges også at have deltaget i kulturelle aktiviteter forbundet med russiske statsinteresser. Statsminister Ulf Kristersson (M) kalder hændelsen alvorlig.
Topembedsmanden – Gustav Gellerbrant, leder af SD’s Samordningskansli i Regeringskansliet – går nu på tidlig forældreorlov. Det sker som følge af, at avisen Expo afslørede, at Gellerbrants partner siden 2024 har skrevet opslag på forskellige sociale medieplatforme, der afspejler den russiske stats interesser. Partneren har også deltaget i kulturelle aktiviteter knyttet til russiske statsinteresser samt en Kreml-sponsoreret rejse.
Avisen har ikke modtaget nogen kommentar fra Gustav Gellerbrant eller hans partner; men i et langt opslag på Facebook skriver Gellerbrant, at det handler om “påstande og løse rygter”, samt at mediestormen har betydet en “umenneskelig belastning for min familie.”
Til SVT skriver SD’s presseafdeling, at de vil se nærmere på de “alvorlige oplysninger”; men at alle deres ansatte sekretærer og embedsmænd gennemgår en sikkerhedsgodkendelse. Partileder Jimmie Åkesson siger, at han ikke har haft kendskab til sagen, men at de må “kigge på det her”.
Til Aftonbladet har statsminister Ulf Kristersson kaldt hændelsen alvorlig og mener, at SD må fyre embedsmanden. Oppositionspartiet Socialdemokraterna har kaldt hændelsen “infiltrationsforsøg“.
(News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
