Turisme/kultur
Forventet fjernet grænsehindring gør livet nemmere for sommerhusejere i Sverige

Danskere, som ejer et sommerhus i Sverige, vil formentlig komme til at få et svensk samordningsnummer, hvilket vil gøre deres hverdag nemmere på mange måder. Foto: Magnus/Flickr (CC BY-SA 2.0)
At tegne bredbåndsabonnement og fordelskort til madbutikker, handle via nettet og kommunikere digitalt med myndigheder. Det er muligheder, som åbner sig for danskere med sommerhus i Sverige, hvis regeringen som ventet beslutter, at udenlandske sommerhusejere får svensk samordningsnummer.
Interesseorganisationen Danske Torpare, en forening for danskere med sommerhus i Sverige, har længe arbejdet med spørgsmålet om samordningsnummer. Deres sekretariatsleder, Victoria Lindtner, byder nyheden velkommen.
– Vi er så glade for det! Det bliver jo meget, meget nemmere for vores medlemmer. Det her er et centralt spørgsmål, som vi har kæmpet for i mange år, siger hun til News Øresund.
Indtil nu har danskere såvel som andre udenlandske sommerhusejere i Sverige haft svært ved at tegne abonnementer med virksomheder såsom telefon- og bredbåndsoperatører og fødevarekæder, fordi de ikke har et svensk personnummer, og ej heller kan få et samordningsnummer.
De har heller ikke kunnet handle via nettet eller anvende andre digitale tjenester, som kræver et person- eller samordningsnummer. Et andet eksempel er, at de har været nødt til at betale kontant for bredbånd til stuen frem for at kunne tegne en aftale og få regningen efterfølgende.
Siden 2014 har det nordiske Grænsehindringsråd arbejdet med problemet, og regeringens embedsværk er i øjeblikket i gang med at gøre det muligt for landinspektøren at erstatte de nuværende ’GD-numre’ med samordningsnumre for udenlandske sommerhusejere.
GD-numre bruges af Skatteverket til beskatning, hvor samordningsnumre på mange måder fungerer som personnumre, men bruges til personer som ikke er folkregistrerede i Sverige.
Sveriges repræsentant i Grænsehinderrådet ser positivt på arbejdet, der forgår i Regeringskansliet.
– Det er især sjovt, at et problem, som berører både danskere og nordmænd, og som længe har eksisteret, nu går mod en løsning, siger Sveriges repræsentant i Grænsehindringsrådet, Eva Tarselius Hallgren, til News Øresund.
(News Øresund – Anna Palmehag)
Fakta – sommerhuse ejet af udlændinge
Sidste år var der 10.747 sommerhuse i Sverige ejet af danskere, og 11. 883 ejet af nordmænd. Herefter kom tyskerne, som ejer 10.038 sommerhuse, hvorimod 1.355 sommerhuse var ejet af personer fra Holland. Sammenlagt var der i alt 576.711 sommerhuse i Sverige 2017.
Kilde: SCB
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
