Følg os på

Infrastruktur

God start for ny køreplan over Øresund – pendlernes talsmand er forsigtigt optimistisk

Publiseret

 

Mandag blev der taget et skridt på vejen mod en normalisering af togtrafikken over Øresund. Foto: News Øresund

Mandag blev der taget et skridt på vejen mod en normalisering af togtrafikken over Øresund. De nyindsatte afgange om morgenen gik godt, oplyser Skånetrafiken. Øresundspendlernes talsmand Ture Ertmann kunne glæde sig over en siddeplads på toget til København mandag morgen og kortere ventetid end før på vejen hjem. På stationen i Hyllie klarede politiet at gennemføre grænsekontrollen på mindre end seks minutter. Men endnu tør han ikke håbe alt for meget.

Under myldretidstrafikken mandag morgen afgik fire Øresundstog mere end normalt i retning mod København. De to første af de nye ture over Øresundsbron gik problemfrit, oplyser Skånetrafiken, mens de to sidste passerede Peberholmen med nogle minutters forsinkelser på grund af problemer ved tidligere stop.
– Det er kun nu mandag vi har prøvet det, men jeg føler en forsigtig optimisme – det er et skridt i den rigtige retning. I morges kunne jeg få en siddeplads i toget fra Hylle til Danmark og der var kun enkelte stående. Det er naturligvis vanskeligt at vurdere om det blot var tilfældigt, at der var færre med mit tog i morges. Men det kunne også skyldes, at der ti minutter tidligere kørte et tog, siger Øresundspendlernes talsmand Ture Ertmann, som bor i Malmø og tager toget til jobbet i København, til News Øresund.

På vej hjem fra jobbet i København, mandag eftermiddag, var der signalproblemer ved Københavns Hovedbanegård, og Ture Ertmann tog derfor Metroen til Kastrup og steg på Øresundstoget der.
– Toget kørte 4 min. tidligere fra CPH Lufthavn end normalt, hvilket faktisk overraskede mig lidt. Da toget ankom til Hyllie steg svensk Polis på toget og kontrollerede ID på alle rejsende. Jeg var ret spændt på om Polisen kunne klare, at udføre grænsekontrol på bare 6 minutter i et tog der var ganske godt fyldt op. Polisen klarede kontrollen på 5 min. og 20 sek.

Selv om ID-kontrollerne af rejsende med tog, bus eller færge fra Danmark til Sverige efter 16 måneder blev afskaffet den 4. maj, så har det taget fire måneder inden køreplanen kunne ændres og dermed afgangene kunne tilpasses.
– Folk er frustrerede fordi det har taget rigtigt lang tid at komme hertil. Der er gået 1,5 år og vi har kun taget små skridt i retning mod som det var før, siger Ture Ertmann.

– Jeg glæder mig over, at man nu endelig tager endnu et skridt i retning af at normalisere togdriften over Øresund. Før kontrollerne begyndte, betragtede jeg København og Skåne regionen som værende sammenhængende og anså det ikke som et problem, at arbejde “på den anden side”. Den tillid har desværre lidt et alvorligt knæk. Grænsen mellem Sverige og Danmark er pludselig blevet trukket meget hårdt op og jeg er bange for, at det kommer til at tage lang tid før tilliden til, at man ubesværet kan rejse over grænsen genvindes. (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik4 dage ago

Danmarks nye vækstminister: Enormt potentiale på den anden side af Øresund

Allinge. Den danske regering vil have større fokus på samarbejdet med landets naboer, både syd og øst for Danmark ifølge...

Danmark5 dage ago

Danmarksdemokraternes formand: Ældre har for lidt selvbestemmelse

Allinge. Ældrepolitikken i Danmark handler for lidt om mennesker og for meget om systemer, struktur og økonomi. Det var Danmarksdemokraternes...

Øresund2 uger ago

Internationale jobsøgende ser muligheder i Øresund-regionen – men der er stadig grænsehindringer

International Citizen Day i Lund samlede arbejdsgivere, den offentlige sektor og jobsøgende samme sted. Arrangementet var specifikt for det internationale...

Politik2 uger ago

Danmarks nye regering får debut på Folkemødet

Den langtrukne regeringsdannelse har gjort det svært for arrangører på Folkemødet – som i Sverige modsvarer til Almedalsveckan – at...

Øresund3 uger ago

Greater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner

Det dansk-svenske politiske samarbejde Greater Copenhagen, der kan fejre 10 års jubilæum, ermed sine 4,6 millioner indbyggere den mest folkerige...

Øresund3 uger ago

Greater Copenhagens direktør valgt ind i Øresundsinstituttets bestyrelse

På Øresundsinstituttets årsmøde torsdag blev fem nye medlemmer valgt til bestyrelsen: Jan Juul Christensen, Greater Copenhagens managing director, Ulrika Hallengren,...

Erhverv3 uger ago

Copenhagen Malmö Port henter ny administrerende direktør fra det dansk-svenske rederi Molslinjen

Den 1. juni tiltræder Kristian Durhuus som ny administrerende direktør for havneselskabet Copenhagen Malmö Port (CMP). Han er i dag...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.