Han portrætterer Øresundsregionen fra et krimibogs-perspektiv

Efter at have dækket Øresundsregionen i årtier som journalist har Keld Broksø, der bor i København, nu skrevet sin syvende krimi, hvor handlingen udspiller sig i grænselandet mellem Danmark og Sverige. “Malmösyndromet” bevæger sig i højreekstremistiske og islamistiske miljøer på begge sider af sundet, men det handler også om, hvordan udviklingen i regionen håndteres på højeste politiske niveau. “Når man skriver en roman, er man i underholdningsbranchen, men der er ingen diskrepans mellem det og ønsket om at fortælle en historie om et virkeligt politisk forhold,” siger han til News Øresund.

Det allerførste, Keld Broksø nævner om sin seneste roman, er forsiden. “Malmösyndromet” er prydet med et dramatisk billede af bølgende røg, en løbende mand og de fire pyloner på Øresundsbroen i baggrunden, og det er ikke tilfældigt.

– En af de ting, jeg virkelig har drømt om med denne bog, er at få Øresundsbron på forsiden. Jeg har drømt om at skrive en Øresundsroman i seks eller syv år. Ikke bare en almindelig krimi, men en historie, der tager fat i det Øresundssamarbejde, som jeg synes er så vigtigt, siger han.

Som journalist har han været med fra starten på nyhedstjenesten Rapidus, som siden 2000 har dækket vækstindustrierne i Skåne og Københavnsområdet. Den lange erfaring med at følge Øresundsregionen har helt klart haft indflydelse på bogens handling, ikke mindst når ministre mødes for at drøfte de uroligheder, der er brudt ud over grænsen. Men også når han for eksempel vælger at inddrage en iværksætter fra Minc, Malmøs science park, i handlingen.

Mangel på viden fører til misforståelser og fordomme

Keld Broksø mener, at de mentale barrierer mellem Danmark og Sverige er mindst lige så vigtige som de praktiske grænsehindringer og administrative vanskeligheder mellem landene.

Malmösyndromet blev udgivet i juni af Ambush Books. Forsiden: Ambush Books

– Det, der sker i København og på Sjælland, har ofte indflydelse på det, der sker i Malmø og Skåne, men det er der ikke mange danskere, der er klar over. Danskerne shopper eller tar måske på ferie i Sverige, men heller ikke mere. Hvis man ser til sladderbladene, er der ikke en eneste dansker på hylderne i Ica ud over de kongelige, og vice versa. Mange danskere aner ikke, hvad Sveriges statsminister hedder, siger han og tilføjer, at den manglende viden skaber grobund for misforståelser og fordomme.

Et eksempel på dette er, da Danmark lukkede grænsen til Sverige under coronapandemien, selv om smitteprocenterne i Skåne i lang tid var lavere end de tilsvarende tal i Københavnsområdet, siger han.

– At skrive en kriminalroman er en måde at vise, hvor ens vi er, og hvor lidt vi i virkeligheden ved om hinanden.

Et andet vigtigt tema i bogen er højreekstremisme og islamisme, og hvordan disse forskellige miljøer interagerer på tværs af grænsen. For at skrive kriminalromanen lavede Keld Broksø en hel del research, så meget at hans kone foreslog, at han skulle ringe til det danske sikkerhedspoliti for at fortælle dem, at han kun besøgte alle disse danske og svenske internetsider med ekstremistisk og fundamentalistisk indhold for at researche.

– Jeg er chokeret over det, jeg har set. De fleste mennesker synes, at islamisme og højreekstremismen er så forfærdelig, at de ikke ønsker at se den. Vi bliver ved med at forsøge at ignorere det, men vi er nødt til at se det i øjnene, siger han.

Keld Broksø mener, at der er en kobling mellem de ekstremistiske miljøer i de to lande, og at Danmark og Sverige har været for sent ude med at skabe et fælles politisamarbejde.

– Danmark har ofte det synspunkt, at det er et Skånsk problem, og at vi ikke behøver at beskæftige os med det. Og vice versa. Men der er behov for samarbejde, siger han.

Spændende at udforske forskellige synsvinkler gennem karaktererne

På trods af det tunge emne har han sat pris på at skrive bogen; for eksempel at gå rundt i Malmø og se, hvor et af bogens dramatiske højdepunkter finder sted: en stor demonstration, hvor muslimer protesterer mod, at de ikke føler sig trygge i samfundet, mens højreekstremister planlægger et angreb, og den danske og svenske justitsminister spontant kommer på besøg. Den finder sted på Gustav Adolfs Plads og Gamla kyrkogården lige ved siden af.

En anden ting, der interesserer ham som forfatter, er at få karakterer i bogen til at sige ting, som Keld Broksø selv slet ikke er enig i, men som kan være spændende at udforske i en roman.

– Der kan være gamle mænd, der mener, at vi i Danmark skulle genforenes med Skåne, og at det var forkert med Roskildefreden. Det kan jeg godt grine lidt af, men der er nogen, der faktisk mener det. Og det er meget farligt, for hvis man ser tilbage på Jugoslavien, henviste serberne f.eks. til slaget på Solsortesletten (Kosovo Polje) i 1398. Nogle af de ting, der bliver sagt i romanen i højreorienterede og islamistiske sammenhænge, har jeg kopieret fra internettet. Nogen vil måske sige, at sådan taler man ikke, men jeg ved det: Jo, det gør man.

Var nødt til at omskrive flere kapitler efter Ruslands invasion af Ukraine

Ud over Øresundsregionen har “Malmösyndromet” også en forbindelse til Ukraine. Det handler blandt andet om forbindelsen mellem skandinaviske højreekstremistiske miljøer og Azov-militsen med stærke forbindelser til tilsvarende miljøer i Ukraine, men også om den førnævnte karakter, der er iværksætter på Minc og ansætter ukrainske programmører.

– Det var sjovt at bruge det link mellem Minc og Ukraine, hvor de er utrolig gode til IT og sociale medier, siger Keld Broksø.

Da krigen brød ud, måtte han omskrive flere kapitler for at flette den aktuelle russiske invasion ind i historien.

– Når man skriver en roman, kan man nogle gange synes, at plottet er lidt for fantasifuldt, men så sker der sker ting i virkeligheden. Jeg har flere gange spurgt mig selv: “Er det her ikke for ekstremt, Keld?”, men samtidig har jeg haft reelle konflikter, der er sket her, i baghovedet, som f.eks. Lasermanden i Stockholm og Peter Mangs i Malmø, der begge myrdede indvandrere, siger han.

Han håber på en svensk oversættelse

Både “Malmösyndromet” og den berømte tv-serie “Broen” er krimier og skildrer kriminalitet over grænsen. Keld Broksø mener, at spændingsformatet har været godt til at rejse de spørgsmål, som han ønskede at tage op.

– Hele den kendsgerning, at der er et område så tæt på os, som folk på den anden side ikke kender til, skaber fordomme og endda mangel på viden. Kriminalromaner er en måde for mig at vise, hvor ens vi er, og hvor lidt viden vi stadig har.

Indtil videre findes bogen kun på dansk, men Broksø håber, at den også bliver oversat til svensk – og det snart, for krigen i Ukraine har forankret den så tydeligt i nutiden.

– Jeg håber, at svenskerne også vil få lidt at vide om Danmark, og hvad de tænker der, hvis de læser den. Og ved at skrive en Øresundsroman håber jeg, at flere mennesker vil indse, at det er en dejlig region, og at vi lærer hinanden bedre at kende, siger han.

News Øresund – Anna Palmehag