Indtægtsforskellene stiger i Norden – men ikke på grund af stigende lønforskelle

De stigende forskelle i indkomst skyldes ikke kun, at de laveste indkomstniveauer er steget meget langsomt. Den procentdel af befolkningen, som tjener allermest, har nemlig oplevet en meget hurtigere stigning. Foto: News Øresund

Som i mange andre dele af verden stiger indkomstforskellene i Norden. Udviklingen drives frem for alt af at skatte- og bidragssystemet omfordeler i mindre grad. Det slår Nordisk Ministerråd fast i rapporten Nordic Economic Policy Review 2018.

Indtægtsforskellene har historisk set været små i Norden. Men de seneste årtier er de steget hurtigere i Sverige, Finland og Danmark end gennemsnittet i OECD.

I Norden skyldes udviklingen frem for alt at skatte- og bidragssystemet ikke omfordeler i lige så høj grad, ifølge rapporten. Det hænger sammen med at forskellige bidrag ikke er steget i samme takt som lønningerne.

– Der har været en bevist stræben – særligt i Sverige, men også i de andre nordiske lande – efter at styrke motivationen for at arbejde ved at gøre det mere lønsomt at arbejde i forhold til ikke at arbejde og være forsørget af ydelser, siger Lars Calmfors.

Men de stigende forskelle i indkomster skyldes ikke kun at de laveste indkomster er steget langsomt. Indkomsterne er også steget kraftigt for den procent af befolkningen der tjener mest.

– Vi ved at det hænger sammen med to ting: kapitalindkomsterne er vældig ujævnt fordelt og deres andel af de totale indkomster er steget. Topindkomstmodtagerne får altså en større andel af indkomsterne eftersom den største andel af kapitalindkomsterne går til dem. Desuden virker kapitalindkomsterne i sig til at være blevet mere ujævnt fordelt.

Trenden med stigende indkomstkløfter er international men årsagerne bag kan variere. I USA og andre angelsaksiske lande er kløfterne frem for alt blevet større på grund af større forskelle i lønninger og andre markedsindkomster.

– Den teknologiske udvikling anses normalt som den vigtigste faktor. Den har gavnet de veluddannede, samtidig med at den har arbejdet imod mere kortuddannet arbejdskraft. Men udviklingen hænger også sammen med globaliseringen og svagere fagorganisationer i de her lande, siger Lars Calmfors, professor emeritus i nationaløkonomi ved Stockholms universitet og en af redaktørerne på Nordic Economic POLICY Review 2018.

I de nordiske lande virker den teknologiske udvikling, globaliseringen og fagforeningernes position ikke til at have påvirket indkomstfordelingen specielt meget.

– Fagforeningerne i Norden har tabt medlemmer, men de har bevaret deres styrke bedre. Vi har måske også et uddannelsessystem – selv om vi er utilfredse om vi med det – der har fungeret bedre end i mange andre områder. Vi har formodentligt været bedre til at omskole personer som har mistet jobbet pga. den teknologiske udvikling.

Selv om indkomstkløfterne er steget hurtigt i de nordiske lande viser rapporten fra Nordisk Ministerråd også at de offentlige velfærdstjenester har en udjævnende effekt.  Inkluderer man forbruget af skole, pleje og omsorg når man beregner indkomster, minskes den relative fattigdom – andelen af befolkningen som tjener mindre end 60 procent af medianindkomsten – kraftigt.

(News Øresund – Mandus Örarbäck)