Politik
Kristdemokraternas støtte på rekordniveau
13 procent af de svenske vælgere ville stemme for Kristdemokraterna, hvis der var valg i dag. Det er en større støtte end Kristendemokraterne nogensinde har haft i et svensk valg. Samtidig har vælgernes dom været hård over midterpartierne Centerpartiet og Liberalerna efter januaraftalen, som gav Socialdemokraterna fortsat regeringsmagt, viser SCB’s partisympatiundersökning,
Statistiska Centralbyrån udgiver to gange om året sin store partisympatiundersøgelse, hvilket regnes for at være den tungeste opinionsmåling i Sverige. Tirsdag blev det meddelt at Kristdemokraterna, som også gik fremad i EU-valget, nu er oppe på rekordniveauer. På spørgsmålet ”hvilket parti ville du stemme på, hvis der var valg i dag” svarede 13 procent af de svenske vælgere Kristdemokraterna, mere end en fordobling fra efterårets måling, og et bemærkelsesværdigt tal da partiets højeste støtte nogensinde var 11,8 procent ved valget i 1998. De seneste valg har partiet ligget på mellem fire og syv procent, men nu har de medvind. I foråret åbnede Kristdemokraterna op for at forhandle med Sverigedemokraterna, og repræsentanter for partiet har gået hård til midterpartierne som i stedet har søgt samarbejde med Socialdemokraterna.
For Centern og Liberalerna, som er blevet kraftigt kritiseret af Kristdemokraterna for deres samarbejde med Socialdemokraterna, er partisympatiundersøgelsen mere dyster læsning. Centerpartiet går tilbage med 1,7 procentenheder, og Liberalerna er nu under de fire procent, hvilket er grænsen for en plads i Riksdagen. Liberalernas nye partileder, som skal vælges i juni, kommer altså til at starte arbejdet i kraftig modvind. Også den blå bloks ledende parti, Moderaterna, går kraftigt tilbage, og er ikke længere det næststørste parti. Det er nu i stedet Sverigedemokraterna, med størst støtte efter Socialdemokraterna.
Kristdemokraterna vinder vælgere fra alle partier til højre, men også Vänsterpartiet og Miljöpartiet vokser en smule. Vänsterpartiet vinder vælgere fra Socialdemokraterna, hvorimod Miljöpartiet primært snupper vælgere fra Centerpartiet. (News Øresund)
Update:
Der er risiko for, at Kristdemokraternas lykke blot er kortvarig. SCB’s måling blev foretaget mellem 29. april og 28. maj, men i slutningen af denne periode startede en intens debat, hvor kristendemokraternes parlamentarikere Lars Adaktusson fik alvorlig kritik, efter at det blev opdaget, at han i flere omgange stemte imod kvinders ret til abort. I torsdag fremlagde Expressen / Demoskop en meningsmåling, der blev foretaget efter debatten om abort, hvor støtten til Kristdemokraterna faldt til 7,5 procent.
Vælgerstøtte i juni 2019 (ændring siden november 2018):
Vänsterpartiet 8,7 (0,3)
Socialdemokraterna 27,6 (-2,9)
Miljöpartiet 5,6 (1,6)
Centerpartiet 6,9 (-1,7)
Liberalerna 3,7 (-0,6)
Moderaterna 16,0 (-3,2)
Kristdemokraterna 13,0 (7,6)
Sverigedemokraterna 17,1 (-1,2)
Kilde: SCB
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel

