Life Science
LEO Pharma vil skære 650 stillinger, oprette 400 nye jobs – og muligvis blive børsnoteret
Op imod 650 stillinger kan blive nedlagt i LEO Pharma som led i en ny strategi og omorganisering over de næste ti år. Samtidig kan nye investeringer også skabe 400 nye stillinger i medicinalvirksomheden, der overvejer at blive børsnoteret for at have kapital nok til vækstplanerne.
Med en 2030-strategi åbner Danmarks ældste medicinalvirksomhed, LEO Pharma, op for to væsentlige forandringer for virksomheden.
Dels kan op imod 650 stillinger henover de næste to og et halvt år forsvinde, mens 400 nye stillinger kan blive oprettet for at tilpasse produktporteføljen og pipeline’en.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelse.
En børsnotering kan desuden være på vej for den over hundred år gamle virksomhed, der er fuldt og helt privatejet af LEO Fondet. Det skriver Børsen.
– Det skulle nødigt være en begrænsning for selskabets udvikling, at vi var eneejer. Vi skal sikre, at der er de rigtige rammer og den rigtige fleksibilitet til at kunne tilføre kapital til selskabet på den lange bane, siger Jesper Mailind, der er adm. direktør for LEO Fondet til Børsen, uden at han vil uddybe, hvornår en eventuel børsnotering vil ske, eller om afskedigelserne vil ske i Danmark.
I 2016 medførte en større omstrukturering fra kemisk til biologisk lægemiddelsproduktion, at LEO Pharma ligeledes måtte skille sig af med 400 ansatte og samtidig ansatte 200 personer i nye stillinger.
LEO Pharma beskæftiger ca. 6.000 mennesker på verdensplan – heriblandt ca. 30 i Malmø og 2.300 på hovedsædet i Ballerup. (News Øresund)
-
Samfund4 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked8 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked10 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur10 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Sverige10 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Øresund12 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Danmark7 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Arbejdsmarked7 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige

