Norden
Grænsekontrollen skal diskuteres af de nordiske lande
Grænsekontrollens betydning for det nordiske samarbejde skal diskuteres d. 18.-19. april, når Nordisk Råd mødes i Stortinget i Norge. Et muligt kontroversielt punkt på dagsordenen vil være, diskussionen om hvorvidt man skal have en fælles nordisk grænsekontrol udadtil eller ej.
”Grænsekontrollen skulle være en midlertidig foranstaltning i en ekstraordinær situation. Men vi ser nu, at flygtningestrømmen op til Norden muligvis kan vare ved i mange år fremover, og derfor bliver vi nødt til at diskutere grænsekontrollens betydning for det nordiske samarbejde” siger Henrik Dam Kristensen (A) fra Danmark, præsident for Nordisk Råd i 2016, til Norden.org.
På mødet vil man eventuelt komme til at diskutere muligheden for en fælles nordisk grænsekontrol udadtil. Dette har den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tidligere foreslået, som et modsvar til det han kalder for en tung intern nordisk grænsekontrol. Den svenske regering har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til forslaget.
”Jeg noterer mig, at enkelte tager til orde for, at Norden samles for at kontrollere vores ydre grænser, og det vil sandsynligvis blive et kontroversielt emne, når de nordiske politikere mødes ved sessionen i Oslo i april” siger Henrik Dam Kristensen. (News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

