Danmark
Norwegian lukker langdistanceruter fra København og Stockholm
Fra 29. marts 2020 bliver det ikke længere muligt at flyve med Norwegian til USA og Thailand fra Kastrup og Arlanda. Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse. Det sker som følge af selskabets strategi om at gå fra vækst til lønsomhed, hvor de ændrer i langdistancenetværket.
Norwegian oplever stor efterspørgsel på ruter til USA fra store europæiske byer som London, Barcelona og Paris, mens langdistancemarkedet er lille i Skandinavien. Derudover er der driftsudfordringer med Rolls Royce-motorene på flyselskabets Dreamlinere, hvilket holder flere af dem på jorden. Derfor har Norwegian besluttet, at alle ruter til USA fra København ikke vender tilbage efter vinterpausen, mens ruterne til Thailand afvikles den 27. marts 2020. Den 29. marts 2020 afvikles langdistanceruterne fra Stockholm til USA og Thailand.
Der vil fortsat være mulighed for at flyve med Norwegian fra Skandinavien til USA og Thailand, da der stadig vil være daglige langdistanceflyvninger fra Oslo. Samtidigt øges frekvensen på langdistanceruter fra London, Barcelona og Paris.
Kort- og mellemdistanceruterne fra København og Stockholm bliver ikke påvirket af ændringerne i langdistancenetværket. I Københavns Lufthavn vil ændringerne dog berøre 23 tekniske medarbejdere, mens de ikke vil berøre piloter, som er ansat på selskabets langdistancer i Københavns Lufthavn. (News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
