Følg os på

Arbejdsmarked

En Øresundsmetro vil forkorte pendlingstiden, men der er større kendskab til den i Skåne end i det østlige Danmark

Publiseret

 

Analysemøde på Malmö Universitet Foto: News Øresund / Johan Wessman

Hvis der bygges en metro mellem Malmø og København, vil den forkorte pendlingstiden og udvide jobmarkedet mellem store dele af Skåne og det østlige Danmark samt være et vigtigt supplement til Øresundsbroen. Det fremgår af en ny rapport fra Malmö Universitet. Men i Østdanmark er en Øresundsmetro ikke så omtalt som i Skåne. Sydsvenska Handelskammaren antager, at Sverige egenhændigt kommer til at finansiere den.

Af: Ludwig Brinkby/News Øresund

Malmö Stad og Malmö Universitet har et løbende analysesamarbejde om nye forbindelser over Øresund. Tirsdag blev den tredje rapport om effekterne af en potentiel Øresundsmetro præsenteret ved et morgenseminar på Malmö Universitet.

Øresundsmetroen har stor opbakning i Malmø og bliver livligt debatteret. I København er den inkluderet som et af otte mulige alternativer for udbygningen af byens metrosystem frem til 2070. Forinden vil den kommende Metrolinje 5 være færdig, de danske S-tog vil blive opgraderet til en ny generation af førerløse pendlertog, og en østlig ringvej, Havnetunnelen, vil blive bygget.

Ikke en del af den politiske debat i København
Ved sidste efterårs danske kommunalvalg blev en Øresundsmetro ikke en del af den politiske debat i København. For Mette Jorsø, nyudnævnt chefkonsulent i regional udvikling hos Dansk Erhverv, var Øresundsmetroen et ukendt fænomen, indtil hun fik en invitation til at deltage i tirsdagens seminar.

Livet som pendler er derimod en del af familiens hverdag. Mette Jorsø bor i Køge og pendler til arbejdet i København, mens hendes mand er Øresundspendler med arbejdsplads i Helsingborg. Hun ser det som vigtigt at støtte integrationen på tværs af sundet og påpegede, at der foretages store svenske investeringer i Danmark. At de fleste pendlere i øjeblikket bor i Sverige og arbejder i Østdanmark, er noget, hun mener kan ændre sig over tid. På sigt vil det også vil blive vigtigere set ud fra et dansk perspektiv at have bedre forbindelser over Øresund.

“Vi betaler hele tunnelen selv”
For Ellen Dahl, regionschef for det sydlige Halland og Skåne hos Sydsvenska Handelskammaren, er det naturligt, at interessen for en Øresundsmetro hovedsageligt findes i Skåne. Ligesom det er Danmark, der alene finansierer det igangværende anlægsarbejde af Femernbælt-tunnelen til Tyskland, mener hun, at finansieringen af en Øresundsmetro primært vil blive et svensk anliggende.

– Det er ikke så underligt, at danskerne ikke er der mentalt. De bygger et af verdens største infrastrukturprojekter med Femernbælt-forbindelsen. Jeg er overbevist om, at Sverige skal håndtere det næste infrastrukturprojekt, den næste faste forbindelse over sundet. Præcis som danskerne håndterer Femernbælt-forbindelsen. Nu bygger vi det her, og vi betaler hele tunnelen selv, sagde hun.

Det kan føre til nye virksomheder og flere job
Ellen Dahl påpegede også, at en ny forbindelse kan føre til mere end blot flere grænsependlere i Øresundsregionen. Den kan også skabe nye virksomheder, flere muligheder og arbejdspladser, efterhånden som regionerne bliver mere integrerede og kommer tættere på hinanden.

Størst effekt i det sydvestlige Skåne
I rapporten har Malmö Universitet undersøgt antallet af de arbejdspladser, som pendlere kan nå med metroen, inden for de forskellige tidsintervaller på 60, 90 og 120 minutters pendling.

Inden for den korteste periode på 60 minutter vil metroen primært forbedre tilgængeligheden mellem de centrale dele af Malmø og København, men også Lund. Ifølge undersøgelsen kan en ny forbindelse betyde, at Hyllie, som i øjeblikket er det vigtigste knudepunkt i Malmø, blive aflastet af nye omstigningspunkter ved Malmö C og Västra Hamnen.

Désirée Nilsson, lektor ved Malmö Universitet, siger, at når det gælder 90- og 120-minutters intervallerne, kan man se en bredere effekt, som er allerstørst i det sydvestlige Skåne. Årsagen er, at transportsystemet er mere udbygget i dette område. Hun mener også, at udvidelsen af ny infrastruktur yderligere kan supplere effektiviteten.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund2 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund5 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv5 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige5 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige6 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Øresund6 dage ago

Fokus på Bornholm i Sverige og Danmarks beredskabssamarbejde

I efteråret indleder Länsstyrelsen Skåne et beredskabssamarbejde med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) om udfordringerne ved at håndtere hændelser, der bedst...

Miljø6 dage ago

Trendbrud: Skåne udleder flest drivhusgasser i Øresundsregionen

Skåne er den region i Øresundsregionen, som udleder mest CO2, og har en højere udledning end gennemsnittet i Sverige. Der...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.