Øget konsensus dæmper diskussionen om straf og indvandring

Lov og orden, strengere straffe og kampen mod organiseret kriminalitet har ligget højt på den politiske dagsorden i Sverige de sidste fire år og fortsætter med at engagere vælgerne. Tidö-regeringen har, med støtte fra Sverigedemokraterna, blandt andet strammet straffene og stemt for at afskaffe den såkaldte mængderabat for flere straffe. De har også gjort det sværere at blive svensk statsborger. Mange af reformerne er blevet kritiseret af oppositionen, men samtidig har Socialdemokraterna også strammet deres rets- og indvandringspolitiske holdninger, og derfor har valgdebatten på det område ikke har været så intens.

Forud for valget ønsker Moderaterna blandt andet at øge straffen for mænds vold mod kvinder, mens Sverigedemokraterna ønsker flere politibetjente. Men Socialdemokraterna har også strammet deres politik om lov og orden og ønsker blandt andet en særlig indsats mod bandekriminalitet. Socialdemokraterna stemte da også sammen med regeringen og Sverigedemokraterna for en midlertidig nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år. Selvom mange forslag er blevet kritiseret af oppositionen, betyder Socialdemokraternas kursændring naturligvis, at debatten mangler to klart divergerende holdninger.

Socialdemokraterna ønsker ligeledes, at den nuværende retning forbliver uændret, når det gælder indvandringspolitikken. Debatten på det område fandt hovedsageligt sted i foråret som en reaktion på regeringens strengere indvandringspolitik. Det førte til højprofilerede sager om velintegrerede indvandrere med job; det gav især genlyd, at børn, som nyligt var fyldt 18 år, i familier med svensk opholdstilladelse, blev udvist, hvis de ikke selv opfyldte reglerne. Dette ændrede delvist den offentlige mening og førte til, at regeringen midlertidigt ændrede reglerne – hvilket også tog intensiteten af diskussionen. (News Øresund)

Læs mere:

Valgflæsk til småbørnsfamilier dominerer debatten før valget

Sundhedsvæsenet engagerer flest mennesker – men præger i mindre grad valgkampen