Danmark
Øresundsbron fejrer 19 år med mindsket biltrafik
I dag er det 19 år siden Øresundsbron blev indviet, og over 114 millioner køretøjer har i perioden passeret broen. Men i de første fem måneder af 2019 er personbilstrafikken og også den totale trafik faldet med to procent. Det viser nye tal fra Øresundsbro Konsortiet.
Øresundsbron blev indviet den 1. juli 2000. I løbet af det først år kørte 2.950.872 køretøjer over broen, i 2018 var antallet 7.502.306. Selv om trafikken over broen er steget kraftigt i løbet af de 19 år, faldt personbilstrafikken med to procent i perioden januar til maj 2019 i forhold til samme periode sidste år. Samtidig steg både lastbil- og bustrafikken med henholdsvis næsten fire og syv pct. Den største stigning er på antallet af lange lastbiler, såkaldte modulvogntog. I løbet af årets første fem måneder kørte 31 procent flere modulvogntog over broen end året før, forklaringen herpå var i vid udstrækning, at yderligere gebyrer for disse køretøjer blev fjernet ved årsskiftet. Den totale trafik faldt med to procent, modsvarende cirka 45.000 køretøjer.
I forbindelse med jubilæet fremhæver Øresundsbro Konsortiet nye tal om broen. Blandt andet skal broens 300.000 kvadratmeter store stålkonstruktion males med start i efteråret, hvilket vil koste 300 mio. danske kroner. Solcelleanlægget på betalingsstationen var klar i maj 2018 og frem til udgangen af 2018-2019 blev der produceret 225 MWh strøm. Sidste år foretoges der elleve millioner enkeltrejser over broen, som totalt set for hele året var lukket i fem timer på grund af tekniske problemer. (News Øresund)
I dag er det 19 år siden Øresundsbron blev indviet. Foto: News Øresund
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
