Infrastruktur
Pendler-talsmand advarer om, at kritik kan føre til, at danske politikere stopper trafikken med Øresundstoget
Pendlerklubben Kystbanens talsmand, Peter Langfjord, advarerede torsdag aften om, at pendlernes kritik og mediernes opmærksomhed på trængslen på stationen ved Københavns Lufthavn kan lede til, at danske politikere vælger helt at lukke for kollektivtrafik over Øresundsbroen.
“Baseret på indlæg herfra BroenLive har pressen på begge sider af Øresund haft opmærksomheden rettet mod forholdene for pendlerne. Det er jo altid godt med positiv opmærksomhed på pendlerforhold. Men opmærksomheden kan også have en anden, utilsigtet og negativ effekt. En del af pressedækningen har baseret sig på pendleres fotos fra sidste uge, og – indrømmet – det ser ikke pænt ud, som situationen fremtræder. Og efterfølgende (fra i mandags) har DSB også indsat suppleringsbusser for at afbøde situationen. Situationen udvikler sig på daglig basis – både i forhold til Covid-19 og i forhold til trafiksituationen. Antallet af smittede og indlagte på sygehuse stiger desværre, og samtidig falder antallet af passagerer generelt i den kollektive trafik, herunder også tilrejsende til Kastrup. Når der skabes en negativ opmærksomhed på baggrund af en negativ oplevelse, kan det have særdeles uønskede og negative konsekvenser. En af dem kunne være en dansk politisk beslutning om at stoppe for kollektiv transport mellem Danmark og Sverige i en længere periode, indtil man ser effekten af restriktionerne på Covid-19-kurven. Der hersker ingen tvivl om at de to nationalstater Danmark og Sverige har forskellige syn på gennemførsel af restriktioner i forhold til Covid-19 situationen. Danmark er langt mere restriktiv end Sverige, og har taget endnu flere alvorlige skridt. Skulle det ske fra dansk politisk hold at ønske at lukke for kollektiv transport mellem CPH og Malmø vil det have vidtrækkende konsekvenser for samfundet og for de enkelte pendlere. Mange bor i Sverige og arbejder i Danmark – og en stor del af pendlerne arbejder i sundhedssektoren som læger, sygeplejersker, sygehjælpere, radiografer m.m. – altså roller i samfundet, som Danmark har brug for. Lukkes transportmulighederne forsvinder en stor del af disse støtter til det danske samfund”, skriver Peter Langfjord på Pendlerklubbens forum BroenLive på Facebook. (News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
