Følg os på

Sverige

Rapport: Den kriminelle økonomi genererer milliardgevinst i Sverige

Publiseret

 

Polismyndigheten vil øge sin indsats mod den kriminelle økonomi. Foto: News Øresund - Kristoffer Dahl Sørensen

En ny rapport peger på systemudnyttelse som den største indtægtskilde for den kriminelle økonomi. Den påviser også, at salg og overskud er markant højere end tidligere beregninger har vist. Petra Lundh, Sveriges rigspolitichef, ser omfanget af den kriminelle økonomi som et af Sveriges største samfundsmæssige problemer. Lundh påpeger ligeledes, at politiet i de senere år har øget deres indsats mod den kriminelle økonomi, samt at det fortsat vil være et prioriteret område i fremtiden.

Den kriminelle økonomi har en omsætning på mindst 352 milliarder SEK om året, ifølge rapporten fra Expertgruppen för Studier i Offentlig Ekonomi (ESO). Rapporten er en regeringsundersøgelse, som udspringer af et partnerskab, hvor Polismyndigheten deltager. Overskuddet anslås til cirka 185 milliarder SEK årligt; mere end dobbelt så meget som hele retsvæsenets udgifter, dvs. udgifterne til politi, domstole, anklagere samt kriminalforsorgen tilsammen.

Rapporten understreger, at størstedelen af dette overskud ikke kommer fra traditionel kriminalitet, såsom narkotikahandel. I stedet består kernen i den kriminelle økonomi af en udbredt systemudnyttelse, samt at det kan være alt fra fødevaresvindel, skatteunddragelse til socialt bedrageri.

Samtidig understreger ESO, at de store summer ikke bør tolkes som et tegn på, at den kriminelle økonomi er vokset kraftigt i de senere år. Forskellen fra tidligere beregninger forklares i stedet hovedsageligt med, at man nu bruger en anden metode, hvor flere former for økonomisk kriminalitet indgår i beregningerne.

Rigspolitichefen vil forene kræfterne

Den svenske politichef Petra Lundh betegner den kriminelle økonomi som en af de mest alvorlige udfordringer, det svenske samfund står overfor.

– Den kriminelle økonomi er et af Sveriges største sociale problemer. Det her truer vores offentlige finanser, konkurrencen i erhvervslivet og tilliden til staten. En vigtig indsigt er, at den kriminelle økonomi systematisk integreres i den lovlige økonomi gennem legitime virksomheder, der bruges som værktøjer til kriminalitet, siger den rigspolitichefen i en pressemeddelelse.

Rapportens konklusioner kommer ikke bag på Polismyndigheten, som ifølge egne oplysninger allerede er begyndt arbejdet med at begrænse den kriminelle økonomi.

Polismyndigheten oplyser, at den har taget flere tiltag for bedre at kunne modvirke den kriminelle økonomi. Blandt andet er der oprettet et finansielt efterretningscenter, hvor politiet samarbejder med andre myndigheder og aktører om at opdage hvidvaskning af penge samt inddrive indtægter fra kriminalitet.

Derudover er der oprettet regionale og nationale operationelle centre for at styrke arbejdet mod organiseret kriminalitet. I 2026 vil der yderligere blive oprettet en ny specialiseret enhed også inden for Nationella Operativa Avdelningen med særligt fokus på kriminel økonomi.

“Kom på forkant af pengene”

De nye initiativer afspejler en ændring i politiets strategi, hvilket også fremhæves i ESO-rapporten. I stedet for bare at “følge pengene” på bagkant, handler arbejdet i stigende grad om at “komme på forkant af pengene”.

Ifølge Petra Lundh betyder det konkret, at de sårbarheder i samfundet, som udnyttes af organiseret kriminalitet, skal findes og lukkes.

Konklusionerne fra ESO-rapporten indikerer, at politiets nye initiativ ikke er fejladresseret. (News Øresund)

Om ESO: Expertgruppen för Studier i Offentlig ekonomi udvider og uddyber grundlaget for socioøkonomiske og finanspolitiske beslutninger. Gennem uafhængige studier bidrager ESO til den offentlige debat og udgør en bro mellem videnskab og politik. ESO er et udvalg under Finansdepartemantet.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Samfund10 timer ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked11 timer ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund3 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund6 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv6 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige6 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige7 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.