Arbejdsmarked
Snart bliver det lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark
Tusindvis af danske virksomheder, som leder efter mere arbejdskraft, kan nu se frem til muligheden for at få det behov dækket. En ny certificeringsordning i Danmark gør det muligt at rekruttere udenlandske medborgere fra udvalgte 16 lande uden for EU. Det åbner op for flere tredjelandsmedborgere bosat i Sverige at søge job i Danmark.
I sidste uge vedtog et flertal i Folketinget lovforslaget om en ny certificeringsordning, der træder i kraft den 1. januar 2027. Ordningen vil give virksomheder mulighed for at ansætte personer uden EU/EØS-statsborgerskab fra 16 specifikke lande såsom Ukraine. Både danske arbejdsgivere og fagbevægelsen er tilfredse med den nye aftale.
– Det er stort og vigtigt, når vi lykkes med at finde fælles løsninger på reelle problemer i samfundet, selv når det er besværligt, udtaler Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri (DI) i en pressemeddelelse.
Det betyder også, at ikke-EU-medborgere med statsborgerskab fra et af de 16 udvalgte lande, som er bosat i Sverige, vil kunne søge job i Danmark, og det glæder Kate Plaskonis, som er kommunikationschef i Øresundsbro Konsortiet.
– At kunne få adgang til det danske arbejdsmarked uden at skulle opgive hele etableringen i Sverige er et vigtigt princip for en velfungerende Øresundsregion, skriver hun i et opslag på LinkedIn.
Bedre arbejdsvilkår og lavere minimumslønkrav
Den nye ordning stiller flere krav til virksomheder, som for eksempel skal de være omfattet af en overenskomst. Udenlandske medarbejdere har under den nye ordning også krav på en minimumsløn på mindst DKK 322.000 årligt i 2026-niveau, svarende til godt DKK 27.000 om måneden. Det er altså en væsentlig reducering fra beløbsordningens krav på mindst DKK 552.000.
Hvis de lever op til dem, kan de søge om certificering af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). På den måde skal ordningen sikre bedre arbejdsvilkår for udenlandske arbejdere, og det glæder den danske fagbevægelse.
– Jeg er glad for, at Folketinget har valgt en model, som kombinerer behovet for arbejdskraft med respekt for den danske model, skriver næstformanden i Fagbevægelsens Hovedorganisation Flemming H. Grønsund i et debatindlæg på FH’s hjemmeside.
Forslaget skulle egentlig have trådt i kraft den 1. oktober 2026, men på grund af regeringsforhandlinger, som trak ud, bliver det først i starten af det nye år.
De 16 lande uden for EU, som certificeringsordningen omfatter:
- USA
- Storbritannien
- Singapore
- Kina (inklusive Hongkong)
- Japan
- Australien
- Canada
- Indien
- Brasilien
- Malaysia
- Montenegro
- Serbien
- Nordmakedonien
- Albanien
- Ukraine
- Moldova
Kilde: DI.dk
(News Øresund)
Denne nyhed udgør en uafhængig og journalistisk vurderet del af projektet ”Grænsependling over Øresund med unge i fokus”, hvor Øresundsinstituttet og News Øresund er en selvstændig part. Projektet medfinansieres af Interreg ØKS.
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
