Infrastruktur
Snart sættes fartkontroler op i Øresundstunnelen – fire ud af fem billister kører for hurtigt
Hurtigkørende bilister i Øresundstunnelen vil i fremtiden blive registreret og få en bøde med hjælp fra permanente fartkontroler. Det skriver Transport- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. Baggrunden for beslutningen skyldes en måling fra i år, som viser, at 85 procent af bilisterne ved tunnelindgangen på den danske side kørte mere end hastighedsbegrænsningen på 90 km/t. Bilisterne havde en gennemsnitshastighed på 105,8 km/t. Kontroler skal også indføres på Storebæltsbroen.
Transportministeriet peger på, at der er sket en række alvorlige ulykker i tunnelen i den seneste tid som følge af høje hastigheder. Derudover kan tunnelulykker være mere alvorlige, eftersom andre bilister kan have svært ved at undvige og derfor bliver en del af ulykken. Transportminister Benny Engelbrecht (S) siger, at vanvidskørslen i Øresundstunnelen skal stoppe.
Sund & Belt, som ejer den danske del af Øresundsbroen, skal være med til at implementere kontrolerna. Kontrolerna kommer til at måle bilernes middelhastighed fra de kører ind og ud af tunnelen og derefter beregnes det, om hastigheden er overtrådt.
Beslutningen hilses velkommen af Øresundsbroen, som i flere år har måtte lytte til pendleres bekymring over de høje hastigheder.
– Mange af vores kunder har oplevet en utryghed, når andre bilister kører forbi i ekstrem høj fart og ikke tager hensyn til andre trafikanter. Vi har haft nogle alvorlige ulykker men ingen heldigvis med dødelig udgang. Alligevel har vi længe foreslået fartkontrol som en måde at gøre forbindelsen mere sikker på, da det er en effektiv metode til at mindske antallet af fartovertrædelser. Dermed bidrager det til at forebygge alvorlige ulykker, siger Ulla V. Eilersen, sikkerhedschef på Øresundsbroen, i en pressemeddelelse. (News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
