Følg os på

Samfund

Stor nettofraflytning fra København i 2022 – største procentvise befolkningstilvækst i Københavns omegnskommuner

Publiseret

 

Foto og grafik: News Øresund

Danmark nærmer sig 6 millioner indbyggere. I 2022 steg befolkningen med lidt over 59.000 mennesker og udgør nu 5.932.654 indbyggere. I både København og Aarhus var befolkningstilvæksten kraftigere end i resten af landet. Men den største befolkningstilvækst i Danmark sker i Københavns omegnskommuner. Det er indvandringen, primært fra Ukraine, der får antallet af indbyggere til at stige i Danmark. Antallet af dødsfald var godt 1.000 højere end antallet af nyfødte. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I Københavns Kommune steg indbyggertallet med godt 9.200 personer i 2022 og udgør nu 653.664 indbyggere – en befolkningstilvækst på 1,4 pct. En lignende befolkningsudvikling ses i Region Hovedstaden, hvor der nu bor 1.891.871 indbyggere, svarende til 32 pct. af landets befolkning. Befolkningstilvæksten i Aarhus var også stærkere end i resten af landet. Her steg indbyggertallet med 1,8 pct. til 361.544 indbyggere. I Odense var stigningen knap så markant. Her steg befolkningstallet med 0,9 pct. til 207.762 indbyggere. Sidste års befolkningstilvækst i Danmark på 1 pct. var højere end i 2021, hvor befolkningstilvæksten var 0,6 pct.

Høj befolkningstilvækst i Københavns nabokommuner
Den stærkeste befolkningstilvækst sker imidlertid ikke i hovedstaden, men i byens nabokommuner. I både Høje-Taastrup og Brøndby kommuner steg indbyggertallet med over 4 pct. i 2022, og i Vallensbæk Kommune steg indbyggertallet med 3,3 pct. Samtidig faldt befolkningstallet også i nogle af Københavns omegnskommuner: Rudersdal, Hørsholm, Dragør og Albertslund. I procent faldt befolkningstallet mest på Lolland (- 0,5 pct.) samt Morsø i Nordvestjylland (-0,7 pct.).

Ukrainerne stod for næsten halvdelen af Danmarks befolkningstilvækst
Sidste års nettoindvandring (indvandring minus udvandring) på 58.256 personer bidrog til størstedelen af befolkningstilvæksten i Danmark i 2022, da fødselsoverskuddet (fødsler minus dødsfald) var negativt, minus 1.005 personer*. Indvandring fra Ukraine var særligt mærkbar i løbet af året. Den samlede ukrainske nettoindvandring på 26.785 personer betyder, at personer med ukrainsk statsborgerskab stod for 45 pct. af Danmarks befolkningstilvækst i 2022.

Danskere flytter fra hovedstaden
Høje-Taastrup og Brøndby kommuner skiller sig også ud inden for flytninger mellem kommunerne. Sammen med Silkeborg Kommune i toppen var det i disse to kommuner, at nettotilflyttede (tilflyttede minus fraflyttede) var højest i 2022. I Brøndby steg nettotilflytningen med 952 personer i løbet af året, og i Høje-Taastrup udgjorde nettotilflytningen 911 personer. Men i København går det i den modsatte retning. Der har nettotilflytningen været negativ de seneste seks år – og fortsætter med at falde. I 2022 udgjorde den negative nettotilflytning næsten 6.100 personer, hvilket var langt den højeste i hele landet. På trods af dette stiger Københavns befolkning, hvilket skyldes både et positivt fødselsoverskud samt en positiv nettoindvandring i 2022. En lignende udvikling ses ikke i Aarhus, der med undtagelse af 2021 har haft positiv nettotilflytning siden 2008. (News Øresund)

*Derudover er der en befolkningskorrektion på 1.983 personer, skriver Danmarks Statistik, der forklarer den samlede befolkningstilvækst på 59.234 personer i løbet af året.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked4 timer ago

Unge svenske politikere: For høj mindsteløn stækker udbuddet af kompetencer

Da svenske ungdomsforbund samledes ved Skånes mini-Almedalen Ystad Summit, var det store emne udenlandsk arbejdskraft. “Vi kan se, at andre...

Valg i Sverige7 timer ago

Svensk blokpolitik er begyndt at løsne op, ifølge valgforsker

Mens Danmark er i sin anden periode med en midterregering, har Sverige de sidste fire år været styret af en...

Valg i Sverige7 timer ago

Valgforsker: Liberalerna får svært ved at gøre comeback, hvis de forlader Riksdagen

Liberalerna har satset alt på ét bræt for at vinde vælgere tilbage og forblive i Riksdagen; nemlig ved at nærme...

Arbejdsmarked9 timer ago

Ny rekord: Seks procent flere grænsependlere i årets første kvartal

I første kvartal 2026 pendlede 23.177 personer over Øresund. Det er en stigning på seks procent sammenlignet med samme kvartal...

Danmark9 timer ago

Danmark kan få selvkørende biler næste år – som det første land i Norden

Det er planen, at i første halvdel af 2027 skal man kunne bestille en førerløs taxatur i København. Greenmobility og...

Valg i Sverige11 timer ago

Rekordmange afgivne stemmer i udlandet kan afgøre valget i Sverige

I 2022 var det stemmerne fra svenskere, der bor i udlandet, som afgjorde hvilken blok, der fik det sidste mandat....

Valg i Sverige1 dag ago

Man kan allerede stemme på forhånd hos Svenska Kyrkan i København – selv bosatte i Sverige kan stemme der

Torsdag den 27. august åbnede Svenska Kyrkan i København dørene for Gustafskyrkan for dem, der ønsker at stemme på forhånd...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.