Følg os på

Danmark

Strejke og lockout lukker ned for togtrafikken over Øresundsbron

Publiseret

 

Såfremt strejken eller lockouten bliver en realitet, vil det blandt andet kunne betyde, at togtrafikken over Sundet lukkes ned. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Hvad enten storkonflikten ender med strejke eller lockout, så vil det have så store konsekvenser for Banedanmark, at togtrafikken i Danmark kan blive indstillet. Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse. Deres presseafdeling bekræfter over for News Øresund, at det er ensbetydende med, at togtrafikken over Sundet ligeledes indstilles.

Overenskomstforhandlinger 2018 er gået i sammenbrud. Fagforeninger tilskynder deres medlemmer at strejke fra 4. april, og regeringen varsler omfattende lockout som modsvar. Hvis enten strejken eller lockouten bliver en realitet, kan det blive nødvendigt for Banedanmark at indstille al togtrafik i Danmark. Det indkluderer fjern-, regional-, gods- og S-tog, skriver Banedanmark i en pressemeddelelse. Banedanmarks presseafdeling bekræfter over for News Øresund, at indstillingen af togtrafik ligeledes vil påvirke øresundspendlere.

Med så mange ansatte, der potentielt skal strejke, vil det være for svært for Banedanmark at bemande alle de centrale arbejdsopgaver, som kræves for at togtrafikken kan køre rundt. Det vil for eksempel ikke være muligt at håndtere sygemeldinger med så få medarbejdere til rådighed.

– Vi har i dag orienteret jernbanevirksomhederne om, at de strejkevarsler vi på nuværende tidspunkt har modtaget, vil ramme Banedanmarks aktiviteter meget bredt i tilfælde af en strejke. Bemandingen af helt centrale funktioner vurderes at være alt for skrøbelig og for fragmenteret, hvorfor jernbanetrafikken må indstilles. Vi har vurderet, at vi på denne baggrund må orientere jernbanevirksomhederne, således at de har mulighed for at tage højde for det i deres planlægning af materiel og personaleresurser, siger Søren Boysen, Direktør for Teknik i Banedanmark, i pressemeddelelsen.

Tilbage i 2014 beskrev News Øresund en lignende situation i Sverige, hvor medarbejder, der arbejdede for togoperatøren Transdev, daværende Veolia, strejkede. Det medførte, at togtrafikken over Øresundsbron blev indstillet. I den sammenhæng havde DSB stillet togbusser til rådighed, som kørte passagererne over Sundet.

Om Skånetrafikken har tænkt sig at tilbyde samme service til danskerne, er endnu ikke klart. Mikael Espling, business manager for Øresundstoget hos Skånetrafikken, siger, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at sige noget præcist om konsekvenserne af storkonflikten:

– Hvis de lukker trafikken, kan vi ikke køre over broen. Men vi håber, at konflikten løser sig, inden vi når dertil, men selvfølgelig skal vi forberede os på det. Hvis situationen opstår, skal vi være forberedte. Vores plan er at holde os opdateret hele tiden, følge udviklingen og være i dialog med begge parter, siger Mikael Espling til News Øresund.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen & Mandus Örarbäck)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund2 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund5 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv5 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige5 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige6 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Øresund6 dage ago

Fokus på Bornholm i Sverige og Danmarks beredskabssamarbejde

I efteråret indleder Länsstyrelsen Skåne et beredskabssamarbejde med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) om udfordringerne ved at håndtere hændelser, der bedst...

Miljø6 dage ago

Trendbrud: Skåne udleder flest drivhusgasser i Øresundsregionen

Skåne er den region i Øresundsregionen, som udleder mest CO2, og har en højere udledning end gennemsnittet i Sverige. Der...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.