Svensk regeringsforslag: Virksomheders småfejl skal ikke være grundlag for udvisning af arbejdskraftindvandrere

Sveriges integrationsminister Heléne Fritzon (S) foreslår sammen med regeringen, at udvisning af arbejdskraftindvandrere skal baseres på en helhedsbedømmelse. Foto: Kristian Pohl – Regeringskansliet

En femtedel af den finansielle sektor i Sverige mener, at udvisning af arbejdskraftindvandrere på baggrund af virksomheders småfejl er et problem, viser en undersøgelse foretaget af Demoskop. Derfor foreslår den svenske regering nu, at udvisningen af arbejdskraftindvandrere skal baseres på et helhedsbillede, og at de, der grundet virksomheders fejl er blevet udvist, skal være i stand til at kræve skadeserstatning, skriver Dagens Nyheter.

Hver måned udviser den svenske regering hundredvis af indvandrere, selvom mange af dem er højt kvalificerede til jobs, som svenske virksomheder skriger efter. Det skriver Dagens Nyheter.

Analysevirksomheden Demoskop offentliggjorde sidste uge en undersøgelse af svenske handelskamre, som viste, at hver femte aktør inden for finanssektoren mener, at udvisningerne er et problem for sektoren.

– Det er et højt tal, at så mange som 20 procent oplever, at det er et problem. Vi har kontakt med virksomheder fra alle mulige brancher, der påvirkes af det her, siger Maria Rankka, administrerende direktør for Stockholms Handelskammer, til Dagens Nyheter.

Derfor vil den svenske regering nu have, at Migrationsverket, en svensk myndighed der arbejder med integration af indvandrere, skal basere udvisningen af indvandrere på et helhedsbillede.

Et eksempel på en udvisning, der ikke er lavet på baggrund af et helhedsbillede, er den 32-årige Hussein Ismail. Han arbejde i 2015 som vicedirektør for en biotech-virksomhed i Lund. Da virksomheden havde økonomiske udfordringer, valgte Ismail og hans kollegaer midlertidigt at sænke deres lønninger for at redde virksomheden. I tre måneder modtog han henholdsvis 13.000, 17.000 og 11.706 svenske kroner i løn, hvorimod loven tilsagde, at Ismail som minimum skulle have 18.500 svenske kroner om måneden, skriver SVT Nyheter.

Lovgivningen skal egentlig sikre, at indvandrere med arbejdstilladelse ikke udnyttes af arbejdsgivere ved at blive betalt for lidt i løn. På den måde var Ismails velvillige lønnedgang i strid med svensk lovgivning, og derfor var Migrationsverket nødt til at udvise ham, selvom det var en kollektiv beslutning blandt alle medarbejderne.

– Mindre fejltagelser fra arbejdsgivere skal ikke kunne lede til, at man havner i en situation, hvor man udvises, fordi arbejdsgiveren ikke har opfyldt vilkårene for ansættelsen. I så fald skal der være mulighed for at sanktionere, siger Helene Fritzon (S), Sveriges integrationsminister, til Dagens Nyheter.

Men selvom udvisningen af Ismail kan synes kontraproduktiv, er man nødt til at følge lovens regler. Ellers kan det lede til et skråplan:

– Her har man bevidst afveget fra at betale den aftalte løn. Skulle man vælge at se gennem fingrene med det her, så er der utrolig mange andre sager, hvor mennesker faktisk bliver udnyttet, der ville kunne ende dårligt, siger Fredrik Bengtsson, kommunikationsdirektør ved Migrationsverket, til SVT Nyheter.

Udover at udvisninger skal baseres på helhedsbedømmelser, så ligger forslaget også op til, at arbejdskraftindvandrere, der grundet virksomheders fejl er blevet udvist, skal have muligheden for at søge skadeserstatning.
(News Øresund)