Følg os på

Valg i Sverige

Ugens meningsmålinger: S styrtdykker – oppositionens førerposition skrumper

Publiseret

 

Den seneste meningsmåling viser, at opbakningen til Socialdemokraterna falder kraftigt. På billedet ses Socialdemokraternas partileder Magdalena Andersson. Foto: News Øresund

Kløften mellem oppositionen og Tidö-partierne skrumper, støtten til Socialdemokraterna falder markant, mens Liberalerna har fremgang. Det viser de seneste meningsmålinger fra Novus/TV4, Verian/SVT, Demoskop/Aftonbladet og Indikator/SR Ekot

Efterhånden som valgdagen nærmer sig, kommer der gang i meningsmålingerne. Da Novus/TV4 præsenterede sin seneste meningsmåling onsdag morgen, kunne Tidö-partierne glæde sig over nyheden om, at Socialdemokraterna går tilbage – og det markant.

Undersøgelsen fra Novus viser, at partiet har mistet 4,3 procentpoint sammenlignet med augustmålingen, og dermed har S en vælgeropbakning på 25,8 pct. Dette er 4,5 procentpoint lavere end ved valget i 2022, hvor partiet fik 30,3 pct. af stemmerne. Ifølge analysen mister Socialdemokraterna vælgere over en bred kam. Hovedsageligt til Centerpartiet og Sverigedemokraterna, men også til andre af Riksdagens partier. Også i Demoskops meningsmåling går Socialdemokraterne tydeligt tilbage til 27,2 procent, mens Verians meningsmåling viser 29,2 procent.

Liberalerna har fremgang i de seneste meningsmålinger, for partiet har rykket sig med op til 1,4 procentpoint siden august. De ligger nu på 3,3 pct ifølge Novus, 3,0 ifølge Verian og 2,8 ifølge Demoskop, men altså stadig under spærregrænsen på 4 pct. I Indikators meningsmåling, der blev offentliggjort fredag, ses der derimod ingen fremgang for partiet: det ligger fortsat på 2,2 procent, ligesom i sidste måned.

Socialdemokraternas markante tilbagegang betyder, at kløften mellem oppositionen og Tidö-partierne bliver mindre. Ifølge undersøgelsen fra Novus er der nu en forskel på 2,6 procentpoint mellem blokkene, 3,3 ifølge Demoskop, 4,8 ifølge Indikator og 8,2 ifølge Verian – sammenlignet med de målinger, der blev præsenteret i sidste uge, hvor forskellen var mellem 4,7 og 6,8 procentpoint. I Verians undersøgelse er forskellen blevet mindre ved afslutningen af undersøgelsesperioden.

Vælgerbarometerne viser også, at støtten til Vänsterpartiet stiger, mens Moderaterna taber terræn. Støtten til Sverigedemokraterna, Centerpartiet, Kristdemokraterna og Miljöpartiet stiger eller falder en smule, afhængigt af målingen. (News Øresund)

TV4/Novus vælgerbarometer september 2026 samt ændringer sammenlignet med august 2026

Parti (sorteret efter vælgerstøtte) Vælgerstøtte
(i pct)
Ændring
(i procentpoint)
Socialdemokraterna 25,8 −4,3
Sverigedemokraterna 20,7 +1,6
Moderaterna 17,2 −1,1
Vänsterpartiet 8,4 +1,0
Centerpartiet 8,3 +1,2
Miljöpartiet 7,8 −0,1
Kristdemokraterna 6,5 +0,2
Liberalerna 3,3 +1,4
Andre 2,0 +0,1

Socialdemokraternas og Liberalernas ændrede tilslutning er statistisk sikker.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik2 dage ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige2 dage ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur2 dage ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur2 dage ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund3 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige3 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Sverige3 dage ago

Prognose: Befolkningstilvæksten i Skåne aftager yderligere – men færre kommuner forventes at skrumpe

Skånes befolkning vil vokse langsommere i fremtiden end tidligere antaget. Det fremgår af Region Skånes nye befolkningsprognose. Frem til og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.