Følg os på

Life Science

Vækst hos skånske life science-selskaber får konsulentvirksomhed til at etablere Lund-kontor

Publiseret

 

Konsulentvirksomheden SDS Life Science prioriterer øget tilstedeværelse i Skåne, hvor life science-branchen er i fremgang. Foto: News Øresund

Konsulentvirksomheden SDS Life Science starter et nyt kontor op i Lund. Fremgang for små og mellemstore life science-selskaber i Skåne gør regionen til et attraktivt marked for serviceydelser inden for lægemiddelsudvikling, lyder det.

Life science-branchens fremgang i Skåne er blevet bemærket af konsulentvirksomheden SDS Life Science.

Ifølge rapporten Life Science in Skåne, som Øresundsinstituttet udgav i november, er der mellem 2015-2020 skabt 1.500 nye jobs i skånske life science-selskaber, og i samme periode er næsten 100 life science-selskaber blevet stiftet.

Væksten har været medvirkende til, at konsulentvirksomheden SDS Life Science, der har omkring 35 ansatte fordelt på kontorer i Stockholm, Uppsala, Göteborg og Oslo, nu også etablerer sig i Lund.

Det fortæller business director Anna Holmberg, der skal stå i spidsen for SDS Life Sciences satsning i Skåne, hvor selskabet allerede rådgiver omkring 20 life science-selskaber.

– Mange små og mellemstore selskaber i Lund har behov for vores tjenester, og SDS Life Science arbejder allerede med en hel del virksomheder i Skåne, så vi vil gerne etablere os her for at hjælpe vores kunder endnu bedre, siger Anna Holmberg, der tidligere har været adm. direktør i det skånske medtech-firma Pharmiva AB.

Hun forventer, at det nye kontor kommer til at ligge tæt på science park-miljøet i Lund, hvorfra SDS Life Science vil tilbyde serviceydelser til pharma- og medtech-virksomheder inden for blandt andet lægemiddelsudvikling, klinisk projektstyring og regulatoriske forhold. På sigt er det planen, at flere konsulenter vil blive ansat i Lund, bemærker Anna Holmberg.

SDS Life Science blev grundlagt i 2012 og stiftede i december søsterselskabet SDS Medteq, som er målrettet konsulentydelser til medicintekniske selskaber. (News Øresund)

 


NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative

ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.

Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde. 

Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund4 dage ago

Internationale jobsøgende ser muligheder i Øresund-regionen – men der er stadig grænsehindringer

International Citizen Day i Lund samlede arbejdsgivere, den offentlige sektor og jobsøgende samme sted. Arrangementet var specifikt for det internationale...

Politik6 dage ago

Danmarks nye regering får debut på Folkemødet

Den langtrukne regeringsdannelse har gjort det svært for arrangører på Folkemødet – som i Sverige modsvarer til Almedalsveckan – at...

Øresund2 uger ago

Greater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner

Det dansk-svenske politiske samarbejde Greater Copenhagen, der kan fejre 10 års jubilæum, ermed sine 4,6 millioner indbyggere den mest folkerige...

Øresund2 uger ago

Greater Copenhagens direktør valgt ind i Øresundsinstituttets bestyrelse

På Øresundsinstituttets årsmøde torsdag blev fem nye medlemmer valgt til bestyrelsen: Jan Juul Christensen, Greater Copenhagens managing director, Ulrika Hallengren,...

Erhverv2 uger ago

Copenhagen Malmö Port henter ny administrerende direktør fra det dansk-svenske rederi Molslinjen

Den 1. juni tiltræder Kristian Durhuus som ny administrerende direktør for havneselskabet Copenhagen Malmö Port (CMP). Han er i dag...

Okategoriserade2 uger ago

Ukraine køber 20 Jas Gripen-fly af Sverige

Sverige vil sælge 20 Gripen E-fly til Ukraine. Det annoncerede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Sveriges statsminister Ulf Kristersson (Moderaterna)...

Forårsudgaven af Skånsk Konjunktur viser, at den økonomiske situation begynder at se lysere ud. Foto: News Øresund
Forårsudgaven af Skånsk Konjunktur viser, at den økonomiske situation begynder at se lysere ud. Foto: News Øresund
Arbejdsmarked2 uger ago

Lysere økonomisk situation i Skåne, viser ny rapport

Tegn på en økonomisk genopretning kan mærkes i Skåne. Erhvervssektoren vokser, arbejdsløsheden falder, og især udenlandskfødtes position på arbejdsmarkedet er...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.