Politik
Valg i Sverige: Moderaterna lover 70.000 nye arbejdspladser

Det borgerlige parti Moderaterna, anført af partileder Ulf Kristersson, har i sinde at skabe 70.000 nye jobs ved blandt andet at indføre et beskæftigelsesfradrag på 22 milliarder svenske kroner. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Beskæftigelsesfradrag på 22 mia. svenske kroner kombineret med reformering af overførelsesindkomster skal ifølge Moderaternas økonomiske visioner skabe 70.000 nye jobs.
– Moderaternas løfte er, at det altid skal betale sig at gå fra understøttelse til arbejde.
Sådan skriver partiet i en pressemeddelelse op til det svenske valg, der løber af stablen 9. september. Det løfte vil de holde ved at indføre et beskæftigelsesfradrag på 22 milliarder svenske kroner, som primært er henvendt personer med lav indkomst.
Derudover er der behov for en reformering af kontanthjælp, a-kasse, socialhjælp og sygedagpenge, mener partiet. Ifølge ESO-rapporten ”Lönar sig at arbete 2.0?” er der nemlig marginal forskel på, om man tager sig et lavtlønnet arbejde, eller om man er på overførselsindkomst.
For en husstand med to voksne og fire børn, hvor den ene voksne har et arbejde med 20.000 kroner i løn, er den disponible indkomst på 30.230 svenske kroner om måneden. Hvis begge voksne til gengæld er på overførselsindkomst, vil den disponible indkomst ligge på 30.240 kroner, viser ESO-rapporten.
Derfor vil Moderaterna blandt andet indføre et bidragsloft, der skal fjerne muligheden for at modtage forskellige ydelser på samme tid.
– Sammenlagt skaber kombinationen af sænkede skatter, lavere ydelser og lavere ansættelsesomkostninger 70.000 nye jobs. Samtlige reformer for flere arbejdspladser er finansieret gennem eksempelvis lavere ydelsesomkostninger og andre udgiftsreduktioner samt visse skatteforhøjelser, skriver partiet i pressemeddelelsen.
(News Øresund)
-
Samfund5 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked9 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur11 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark8 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Sverige11 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Politik4 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
