Følg os på

Arbejdsmarked

Fortsat stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark – men færre jobannoncer i flere regioner

Publiseret

 

Der er stor efterspørgsel efter arbejdskraft i Danmark. I september blev der slået næsten 3.000 nye stillinger op i bygge- og anlægssektoren. Foto: Johan Wessman/News Øresund

Samtidig med at beskæftigelsen i Danmark slår nye rekorder, er der fortsat stor efterspørgsel på arbejdskraft. I september blev der slået 24.490 nye job op i landet, det femte højeste september-tal siden 2004. De fleste jobannoncer noteres inden for sundheds- og omsorgs-sektoren, byggebranchen og for undervisere, mens tjenester inden for salg, indkøb og markedsføring er faldende. Men det er kun i Region Sjælland og Region Nordjylland, at antallet af nye jobannoncer stiger, viser de seneste tal fra Jobindsats.

Selvom antallet af nye ledige stillinger i Danmark er faldet gradvist siden foråret 2022, ligger de fortsat på et højt niveau.

4.000 af de nyopslåede stillinger i september var inden for sundheds- og omsorgssektoren, mens knap 3.000 var inden for uddannelse og socialt arbejde. Det svarer til henholdsvis 16 og 12 pct. for alle opslåede stillinger i løbet af måneden. For begge erhvervsgrupper steg antallet af jobannoncer med henholdsvis 22 og 13 pct. i løbet af måneden sammenlignet med september sidste år.

”Over tid er det faggrupper som pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt social- og sundhedshjælpere, hvor der har været slået flest stillinger op”, hedder det i pressemeddelelsen fra Jobindsats.

Inden for bygge- og anlægssektoren synes behovet ligeledes at være stort hos de danske virksomheder. 2.993 af månedens 24.490 jobopslag var målrettet bygningsarbejdere, en stigning på næsten 31 pct. sammenlignet med september 2024.

Stigningen i jobannoncer har da også fået antallet af medarbejdere til at stige. I juli var antallet af beskæftigede i Danmark steget med knap 36.900 i forhold til juli sidste år, hvoraf henholdsvis 2.920 og 2.635 var i bygge- og anlægssektoren samt sundheds- og omsorgssektoren. Det viser de seneste beskæftigelsestal fra Danmarks Statistik. Uddannelsessektoren voksede med knap 1.300 personer i samme periode.

Store forskelle mellem brancher og geografi

Omvendt faldt antallet af annoncerede stillinger i september procentuelt, hovedsageligt inden for salg og marketing (fra 2.100 til 1.200 nye opslag) samt sikkerhedsbranchen (fra 550 til 200 stillinger). Behovet synes ligeledes at være mindre i transport- og hotelsektoren end for et år siden.

Samtidig viser tallene store geografiske forskelle. Mens stillingsopslagene er steget med henholdsvis knap 23 og 18 pct. i Region Sjælland og Region Nordjylland i forhold til september sidste år, er antallet af nyopslåede stillinger faldet i de tre andre regioner. I Region Hovedstaden, der står for en tredjedel af alle nye jobopslag, er antallet faldet fra 8.200 til 7.900 i perioden.
(News Øresund)

 

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 timer ago

Arbejdsløsheden i Sverige falder for anden måned i træk – under ni pct. i Skåne

Mens ledigheden i Danmark har ligget under tre pct. i længere tid, har det svenske arbejdsmarked været præget af en...

Infrastruktur5 timer ago

Tysk selskab overtager nattogforbindelsen fra Stockholm til Berlin

Når SJ næste år indstiller sin nattogforbindelse til Berlin, overtager det tyske jernbaneselskab RDC. Det rapporterer hjemmesiden bussmagasinet.se. RDC er...

Arbejdsmarked17 timer ago

Fortsat stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark – men færre jobannoncer i flere regioner

Samtidig med at beskæftigelsen i Danmark slår nye rekorder, er der fortsat stor efterspørgsel på arbejdskraft. I september blev der...

Infrastruktur1 dag ago

Ny sikkerhedsparkering i Malmø for lastbilchauffører, som kører over broen

Med fokus på lastbilchaufførernes sikkerhed bygges nu en ny sikkerhedsparkering ved Ollebo-terminalen i Malmø. Parkeringsfaciliteten, som åbner i november i...

Sverige1 dag ago

EU-Kommissionen sagsøger Sverige – handler for langsomt når det gælder vedvarende energi

Sverige har ikke formået at forenkle og forkorte processerne for vedvarende energiprojekter. Det mener Europa-Kommissionen, som nu sagsøger landet.   Ifølge...

Sverige1 dag ago

Trods nulvision: Flere børn i Skåne bliver sat på gaden

Sidste år blev 141 børn i Skåne sat på gaden, hvilket er det højeste antal siden målingerne begyndte i 2008....

Interviews1 dag ago

Valgforsker: Mange venstreorienterede vælgere leder efter alternativer til Socialdemokratiet

Det bliver et rødt flertal, og udsigterne ser ikke gode ud for Socialdemokratiet. Til gengæld er det vanskeligt at sige,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.