Arbejdsmarked
Arbejdsløsheden i Sverige falder for anden måned i træk – under ni pct. i Skåne

Mens ledigheden i Danmark har ligget under tre pct. i længere tid, har det svenske arbejdsmarked været præget af en ledighed, som har været stigende og markant højere. Nu er stigningen i arbejdsløsheden imidlertid begyndt at klinge af, viser nye tal fra svenske Arbetsförmedlingen. På trods af at niveauet ligger højere end for et år siden, er arbejdsløsheden på landsplan faldet to måneder i træk – og i Skåne er antallet af personer, der er registreret hos Arbetsförmedlingen, nu færre end for et år siden.
I september var 363.658 personer i Sverige registreret hos Arbetsförmedlingen som ledige. Det er lidt over 3.000 flere end i september sidste år. Men i løbet af de seneste to måneder er arbejdsløsheden i Sverige, ifølge Arbetsförmedlingens egne statistikker, faldet fra 7,1 til 6,9 pct.
Faldet er desuden markant mere udtalt blandt unge og udenlandsk fødte. Andelen af unge uden job var i september 8,1 pct, hvilket var 0,3 procentpoint lavere end i september året før. For udenlandsk fødte er ledigheden i samme periode faldet fra 15,2 til 14,8 pct.
Skånes arbejdsløshed lavere end for et år siden
I Skåne har nedgangen siden juli tilmed haft en stejlere kurve. I løbet af de sidste to måneder er arbejdsløsheden faldet fra 9,3 til 8,9 pct. i Skåne Län. Med undtagelse af maj i år er det første gang siden juni 2024, at arbejdsløsheden i länet er under ni pct.
Således er både antallet af registrerede ledige samt andelen af arbejdsløse i Skåne Län lavere nu end for tolv måneder siden. I september var 62.366 personer i Skåne registreret hos Arbetsförmedlingen, knap 800 færre end sidste år. På det tidspunkt var arbejdsløsheden 9,1 pct.
På den positive side er der i Skåne Län ligeledes et klart fald i arbejdsløsheden for unge og udenlandsk fødte. I løbet af de seneste tolv måneder er ledigheden for begge grupper faldet fra henholdsvis 10,8 til 9,9 og fra 18,7 til 17,9 pct.
(News Øresund)
-
Danmark10 måneder ago
Fælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Interviews11 måneder ago
Jessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Life Science9 måneder ago
Medicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Danmark9 måneder ago
Danske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Infrastruktur9 måneder ago
Trafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund10 måneder ago
Københavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport
-
Infrastruktur9 måneder ago
Norske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København
-
Danmark6 måneder ago
Kongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum