Interviews
Fra studentermedhjælper i Udenrigsministeriet til ambassadør i Stockholm
Hans diplomatiske karriere begyndte som studentermedhjælper i Udenrigsministeriet og gik via ambassadørposter i Strasbourg, Madrid og Bruxelles til Stockholm, hvor han den 11. september i år fremviste sine akkreditiver til kong Carl XVI Gustaf. Jens Kisling er Danmarks nye ambassadør i Sverige med opgaven at styrke samarbejdet mellem de to lande.
Tekst: Johan Wessman/News Øresund
Hvordan ser du på samarbejdet mellem Danmark og Sverige i dag og i fremtiden?
– Samarbejdet mellem Danmark og Sverige er er mere nært end nogensinde før, og på grundlag af fælles nordiske værdier møder vi både hjemlige og internationale udfordringer på samme måde. I 2022 kunne vi markere 400-årsjubilæum for de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Sverige, og forholdet er kun blevet tættere siden gennem et nært samarbejde i mange internationale og regionale fora, herunder i FN, EU, Nordisk Ministerråd, Østersørådet og i NATO. Samhandlen mellem Danmark og Sverige er meget omfattende på tværs af sektorer, og vores lande er blandt hinandens største handelspartnere.
– Der er et ønske hos både Danmark og Sverige om at styrke samhandlen og samarbejdet inden for områder som forsvar, sikkerhed, modstandsdygtighed og beredskab, konkurrenceevne, forskning og grøn omstilling, ligesom Danmark og Sverige fortsat vil samarbejde tæt for at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
– Det tætte forhold blev også understreget med det danske kongepars første statsbesøg, som gik til Sverige i 2024. Og i 2025 fejrer vi Øresundsbroens 25-årsjubilæum.
Hvilke spørgsmål vil du prioritere som ambassadør i Sverige?
– Jeg vil arbejde for at udvikle og styrke det allerede nære og brede samarbejde mellem Danmark og Sverige. Det gælder på tværs af alle områder. Både politisk, handelsmæssigt og kulturelt. Og så er det en central prioritet for mig, at vi som ambassade yder god hjælp og bistand til danske statsborgere i Sverige.
Fortæl om din egen baggrund som diplomat.
– Jeg startede som studentermedhjælper i Udenrigsministeriet og blev senere udsendt til en række forskellige ambassader rundt omkring i Europa. Jeg har været ambassadør i Strasbourg, Madrid og Bruxelles, hvor jeg også personligt har oplevet det helt unikke samarbejde, Danmark og Sverige har i internationale og regionale fora.
(News Øresund)
Interviewet blev oprindeligt offentliggjort i Øresundsinstituttets analyse af samarbejdet på tværs af Øresund – State of the Region.
-
Danmark10 måneder agoFælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Interviews11 måneder agoJessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Life Science9 måneder agoMedicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Danmark9 måneder agoDanske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Infrastruktur9 måneder agoTrafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund10 måneder agoKøbenhavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport
-
Infrastruktur9 måneder agoNorske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København
-
Danmark6 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
