Malmø og andre kommuner siger nej til samarbejde om frivillig hjemsendelse med den svenske regering

Den svenske regering ønsker at tilskynde flere personer med indvandrerbaggrund til at vende tilbage til deres hjemlande og udnævnte i sommer en national koordinator, der skal ”styrke kommunernes arbejde med frivillig repatriering”. Men et brev fra en kommunalpolitiker i Jokkmokk i Nordsverige bliver invitationen afvist med et ”Tak, men nej tak”. Det har sat en lavine i gang af flere modreaktioner fra andre kommuner, blandt andet i Lund og Malmø. ”Emnet er i høj grad symbolpolitik,” siger lokalpolitiker fra højrepartiet Moderaterna i Lund.

I juni i år fik regeringens nationale koordinator for frivillig hjemsendelse Teresa Zetterblad til opgave af regeringen at ”støtte kommuner i at informere om muligheden for repatriering” og har indbudt landets kommuner til et samarbejde. En invitation som både Malmø og Lunds ledende partier afviser.

– For os er det vigtigt, at alle mennesker, der har fundet tryghed i vores by, føler sig velkomne, siger Sedat Arif (S), kommunalbestyrelsesmedlem i Malmø til SVT.

Sedat Arifs reaktion møder kritik af oppositionsmedlemmet Magnus Olsson (Sverigedemokraterna), som mener at individuelle kommuners modstand mod regeringssamarbejdet minder om situationen i USA.

De ledende partier i Lund Kommune, Moderaterna og Socialdemokraterna, har også takket nej til at mødes med regeringens koordinator, hvilket sandsynligvis er den første kommune med et højreorienteret styrende parti, som afviser samarbejdet med regeringen ifølge Omni.

– I en Lund-kontekst bliver dette emne i høj grad symbolpolitik og plakatviften, udtaler det moderate kommunalbestyrelsesmedlem Rasmus Törnblom til mediet.

Kommunalpolitiker: ”Den førte politik er ikke svensk”

Den kommunale modstand mod regeringen startede, da et medlem i den nordsvenske by Jokkmokks kommunalbestyrelse, Roland Boman (partiet Framtid i Jokkmokks kommun), offentliggjorde sit svar om et ”Tak, men nej tak” til Teresa Zetterblad. Det svar gik viralt på sociale medier.

I brevet skrev Roland Boman blandt andet at: “Jokkmokk ikke vil bistå de kræfter, der i øjeblikket driver regeringens politik over for vores medmennesker, der arbejder og bidrager. Den førte politik er ikke svensk.”

Jokkmokks kommune står ikke alene om sin modstand mod regeringens kampagne i den nordsvenske region Norrbotten. De tyndtbefolkede kommuner Boden, Kiruna, Gällivare, Överkalix, Pajala, Arvidsjaur, Arjeplog, Luleå og Kalix siger også nej til dialog med den begrundelse, at de har en stor interesse i at fastholde beboere.

Regeringen vil have repatrieringstilskuddet øget kraftigt til 350.000

I øjeblikket kan personer med permanent eller midlertidigt opholdstilladelse i Sverige få et repatrieringstilskud fra staten på 10.000 SEK per voksen og 5.000 SEK per barn.

Men fra næste år har regeringen imidlertid foreslået at hæve fradraget til 350.000 SEK/240.000 DKK for personer for personer over 18 år, 25.000 SEK/17.000 DKK per barn, med et loft på 600.000 SEK modsvarende 411.000 DKK per familie. Dette blev dog frarådet i en statslig udredning i september sidste år. Forslaget er også blevet kritiseret af flere myndigheder, herunder det svenske skattevæsen og det svenske agentur for offentlige arbejdsgivere, som har til opgave at forhindre, at penge udbetales til de forkerte personer, ifølge Sveriges Radio.

Forslaget er nu i høring, og regeringen vil have at det træder i kraft den 1. januar 2026.

(News Øresund)