Følg os på

Politik

Regeringen vil sætte fart på Sverige med store skattelettelser

Publiseret

 

Finansminister Elisabeth Svantesson med efterårsbudgettet. Foto: Magnus Liljegren/Regeringskansliet

I efterårsbudgettet investerer den svenske regering 80 milliarder svenske kroner (54 milliarder danske) i at bryde landets lavkonjunktur. Størstedelen, 50 milliarder, går til skattelettelser, hvor en halvering af momsen på mad er en af reformerne. Oppositionen kalder budgettet for et ”gigantisk sms-lån fra det svenske folk”.

De 80 milliarder, som regeringen – Moderaterna, Liberalerna og Kristdemokraterna – sammen med Sverigedemokraterna investerer, består i vid udstrækning af lånte penge. Finansminister Elisabeth Svantesson (M) mener, at Sveriges lave statsgæld gør det muligt at låne til forbrug for at sætte gang i den indenlandske efterspørgsel og bryde lavkonjunkturen.

Blandt skattelettelserne er:

  • Midlertidig halvering af momsen på mad fra 12 til 6 procent.
  • Hævet grundfradrag, hvilket betyder lavere skat på indkomster.
  • Genindført elafgift på niveauet fra 2022.
  • Derudover foreslås et lavere loft for forældrebetalingen i daginstitutioner.

Ifølge finansministeren vil budgettet give en familie med to børn 1.800 SEK mere om måneden.

Centerpartiets Martin Ådahl kalder budgettet et gigantisk sms-lån fra det svenske folk og efterlyser i stedet langsigtede tiltag for at få sænket Sveriges høje arbejdsløshed:

Man har i tre år ikke formået at løse den meget høje arbejdsløshed og den lave vækst. Og så forsøger man at dække over det med midlertidige tiltag før et valg, siger han til Dagens Nyheter.

For at få ned arbejdsløsheden vil regeringen midlertidigt sænke arbejdsmarkedsbidragene for ansatte mellem 19 og 23 år. Derudover investeres en halv milliard SEK i forskellige former for erhvervsuddannelser.

Helt uden for budgettet ligger opgradering af det svenske forsvar og støtten til Ukraine. Det drejer sig om hele 50 milliarder svenske kroner, som finansieres gennem lån uden for det ordinære budget.
(News Øresund)

Læs mere: Det kommende valgår baner vejen for lempelse i finanspolitikken – både i Danmark og Sverige

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark29 minutter ago

Ny sommerrekord i antal turistovernatninger i Skåne – men færre danskere i Malmø

Der blev registreret 3,3 millioner turistovernatninger i Skåne i sommermånederne i år. Det er fire pct. mere end sidste sommer...

Danmark1 time ago

Svenske medier går ind i kampen mod dansk forslag om statslig medieombudsmand

Flere svenske mediehuse har nu tilsluttet sig koret af andre europæiske medier, som har udtrykt deres bekymring for et forslag...

Bæredygtighed3 timer ago

Rapport: Behovet for arbejdskraft i den grønne omstilling i Danmark bliver lavere end tidligere forventet

Forventningerne til grønne investeringer i Danmark er faldet kraftigt. Efter 2031 forventes investeringsniveauet på området at falde markant, hvilket betyder,...

Sverige2 dage ago

Beredskabsuge med fokus på friluftslivet i Skåne

I lørdags stod politikere fra Lunds kommunalbestyrelse, Anders Almgren (S) og Rasmus Törnblom (M), ved kommunens nyindkøbte feltkøkken på Mårtenstorget....

Kultur6 dage ago

Popkorn Nordic dropper konkurrenceelementet og satser på talentudvikling

Dansk-svenske Popkorn Nordic, som tidligere har været en talentkonkurrence for unge bands og artister i Øresundsregionen, tager i år skridtet...

Danmark1 uge ago

Droner fortsætter med at flyve ind i dansk luftrum – Sverige har beskyttet en række lufthavne

Danmark vil fremsætte et lovforslag, der gør det lettere at skyde droner ned. Det sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) på...

Danmark1 uge ago

Mette Frederiksen giver officiel undskyldning til grønlandske kvinder

Onsdag var statsminister Mette Frederiksen (S) i Grønland for at give en officiel undskyldning til de grønlandske kvinder, der op...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.