Sverige
Sverige inddrager befolkningen i syv krigsscenarier

Fjendtlige styrker på Gotland og luftbårne styrker i det nordlige Sverige. Det er bare to af de i alt syv tænkelige krigsscenarier som Sverige kan blive udsat for ifølge Försvarsmakten og Myndigheten för samhällskydd och beredskaps nye rapport ”Utgångspunkter för totalförsvaret 2025–2030”, der blev forelagt regeringen for nyligt.
Formålet er at civilsamfundet har kendskab til hvilke typer af situationer, der kan forekomme, og hvilke konsekvenser det vil have. Andre scenarier såsom hybride trusler, værtslandsstøtte og luftangreb vurderes til at være mere relevante, ”så længe krigen i Ukraine fortsætter”, står der i rapporten.
– Vi taler om, hvad scenariet er, og hvad man skal planlægge. Så skal man nedbryde det, konkretisere og implementere det afhængigt af, hvilken type aktør man er, og hvilke opgaver man har, har MSB’s generaldirektør Mikael Frisell udtalt til SVT Nyheter.
I rapporten fremgår det også, at MSB og Försvarsmakten vil have at Sveriges totalforsvar skal kunne klare mindst tre måneders krig i Europa.
Mere forsigtighed på dansk side
En sådan inddragelse af befolkningen i mulige krigsscenarier har danske myndigheder ikke gået ud med.
– Man er lidt mere tilbageholdende fra dansk side med at male fanden på væggen. Derovre er man langt mere pågående og langt mere realistisk og langt mere oplysende omkring, hvad er det, der kan ramme Sverige, udtaler Jens Wenzel Kristoffersen, som er selvstændig forsvarsanalytiker, til DR.dk.
Syv mulige krigsscenarier i Sverige:
- Hybride trusler
- Værtslandsstøtte
- Angreb på det nordlige Sverige
- Angreb på Gotland
- Luftangreb
- Forstærkning i Finland
- Forstærkning i Baltikum

Både Gotland og Bornholm ligger i et militærstrategisk vigtigt område i Østersøen nær den russiske enklave Kaliningrad, som siden 1996 har været en særlig økonomisk zone. Før Sovietunionens fald i 1991 var den hjemsted for den sovjetiske Østersøflåde, og derefter blev det en del af Ruslands flåde. Kilde: Lex. Grafik: News Øresund.
(News Øresund)
-
Danmark10 måneder ago
Fælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Ejendomme12 måneder ago
Den svenske boligformidling Boplats Syd etablerer sig i København
-
Interviews10 måneder ago
Jessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Danmark12 måneder ago
Uden indvandring eller en stigning i fødselstallet vil Danmarks befolkning falde kraftigt
-
Life Science9 måneder ago
Medicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Danmark9 måneder ago
Danske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Infrastruktur9 måneder ago
Trafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund10 måneder ago
Københavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport