Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik. Hvis den nuværende borgerlige Tidö-regering får vendt meningsmålingerne, kan Sverige få en regering, hvor de nationalkonservative Sverigedemokraterna for første gang er med og samtidig er det største parti. Hvis oppositionen beholder sin førerposition, kan det føre til en midterregering, en socialdemokratisk ledet regering med støtte fra de rød-grønne partier, eller at Socialdemokraterna må regere med en mindretalsregering.

2026 er året, hvor Jimmie Åkesson håber at realisere sin drøm om at gøre det nationalkonservative Sverigedemokraterna, SD, til et svensk regeringsparti. Partiet er det største blandt de såkaldte Tidö-partier, hvor Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna siden valget i 2022 har dannet regering med Sverigedemokraterna som støtteparti.

Moderaterna, Sverigedemokraterna og Liberalerna har aftalt, at Sverigedemokraterna skal være en del af regeringen, hvis det lykkes Tidö-partierne at vende meningsmålingerne og opnå flertal i Riksdagen ved valget i september.

Flere tilbageslag lægger pres på Tidö-partierne
Problemet for Jimmie Åkesson er, at Tidö-partierne arbejder mod vinden. Flere begivenheder har bidraget til at give oppositionen vind i sejlene:

Flere bombninger. Kampen mod organiseret kriminalitet er et profileret emne for Tidö-regeringen. Antallet af skyderier i Sverige er faldet markant i de senere år, mens antallet af eksplosionsforbrydelser er steget og nåede rekordhøje niveauer i 2025.

Protester mod udvisninger. Den strengere migrationspolitik er slået fejl, når avisoverskrifter fortæller, hvordan velintegrerede og værdsatte kolleger på hospitaler og skoleelever bliver udvist. Det har delvist ændret folkeopinionen.

Presset økonomi. Den langvarige lavkonjunktur med høj arbejdsløshed og en økonomi, der stadig bærer præg af flere års høj inflation, har sat sine spor på opinionen. Både regeringen og oppositionen tager nu initiativer med det formål at styrke almindelige borgeres økonomi. Nu er det hovedsageligt Moderaterna og Liberalerna, der fortsat prioriterer omfattende skattelettelser.

Kritik af statsministeren. Ulf Kristersson møder kritik både fra oppositionen og internt i Moderaterna for håndteringen af den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver og personlige ven Henrik Landerholm, som er blevet anklaget for uagtsomhed med hemmelige dokumenter, samt for spørgsmål om etik, interessekonflikt og sikkerhed omkring sin kone Birgitta Eds fond, Fållöknastiftelse. Ed, tidligere PR-konsulent og nu præst, driver fonden med fokus på eksistentiel sundhed. Statsministeren har afvist kritikken.

Liberalerna under spærregrænsen. I længere tid har meningsmålinger vist, at et af Sveriges borgerlige partier, Liberalerna, ikke når den grænse på fire procent, som giver et parti adgang til Riksdagen. Det forværrer yderligere situationen for Tidö-partierne. Det andet borgerlige parti, Centern, har afvist samarbejde med de andre borgerlige partier, så længe de samarbejder med Sverigedemokraterna. Så Centern peger på Socialdemokraternas Magdalena Andersson som en mulig statsminister.

Paralleller til dansk politik
Når det gælder migrationspolitik, har Sverige på flere måder nærmet sig den danske linje. Under Almedalsveckan, som sluttede fredag aften, var der flere eksempler på, hvordan sager fra den seneste danske valgkamp samt dannelsen af en regering har taget sig ud under Almedalsveckan i Visby, den svenske model for Folkemødet.

Arnepension og små skoleklasser. Socialdemokratiets leder Magdalena Andersson præsenterede investeringer i en ny arbejderpension med store ligheder med den danske Arne-pension samt en investering i små skoleklasser, der er genkendelig fra den danske valgkamp.

Gratis tandpleje. Vänsterpartiet ønsker at indføre gratis tandpleje i Sverige, ligesom Enhedslisten ønsker det i Danmark.

Centern vil gøre, som Løkke gjorde. Det borgerlige svenske parti Centern følger i Lars Løkke Rasmussens parti Moderaternes fodspor og ønsker at arbejde hen imod en midterløsning. De afviser samarbejde med de ekstreme partier Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna.

Borgerlig splittelse i tilfælde af valgnederlag. Politiske analytikere spekulerer allerede i, at Tidö-partierne vil opleve en splittelse efter et valgnederlag, og at Ulf Kristersson derefter vil blive tvunget til at træde tilbage som partileder for Moderaterna. For Sverigedemokraterna er den tidligere bølge af succes allerede brudt, og ifølge flere meningsmålinger går partiet en smule tilbage. Flere politiske analytikere beskriver tre forskellige konservative orienteringer: de nationalkonservative Sverigedemokraterna, de liberalkonservative Moderaterna og de nu tydeligt socialkonservative Kristdemokraterna, hvor partileder Ebba Busch er begyndt at tale om en højrefløj med hjerte.

Kristdemokraterna vender sig mod midten. Kristdemokraterna bevæger sig i deres tone mod midten uden at opgive Tidö-samarbejdet. Formanden Ebba Busch roses for hurtigt at tilpasse sig den offentlige mening og kritik samt for så hurtigt at ændre sin tone – fra kødbollefrokosten med Jimmie Åkesson under Almedalsveckan 2019 – et symbol på Kristdemokraternas tilnærmelse til Sverigedemokraterna – til en højtprofileret is med Magdalena Andersson i Almedalen 2026, hvilket er blevet tolket som et signal om en mere åben tone på tværs af blokgrænsen.

Midterpolitik både mulig og tvivlsom. Hvis den rød-grønne blok vinder valget, forventes Socialdemokraternas formand Magdalena Andersson at blive den nye svenske statsminister. Spørgsmålet er, hvilken koalition hun kommer til at lede. Centerpartiet peger allerede på hende som statsminister; men ønsker ikke, at Vänsterpartiet skal slutte sig til. Kristdemokraterna går til valg på et nyt Tidö-samarbejde, men både når det gælder politik og samarbejde indikerer de, at de er åbne for en blødere tone over for Socialdemokraterna. Samtidig ønsker Vänsterpartiet en rød-grøn regering uden en midtsøgende politik. Det betyder, at Magdalena Andersson i tilfælde af en valgsejr vil stå over for lignende udfordringer som Mette Frederiksen gjorde før dannelsen af den danske regering tidligere i år.

Fakta: Almedalsveckan
Almedalsveckan afholdes hvert år i Visby på Gotland og er Sveriges største politiske mødeplads. Politikere, virksomheder, organisationer, myndigheder og medier samles til debatter, seminarer og netværksarrangementer. Traditionen begyndte i 1968, da Olof Palme holdt en tale fra et lastbilslad i Almedalen.

Fakta: Tidö-partierne
Tidö-partierne er et samarbejde mellem Moderaterna, Kristdemokraterna, Liberalerna og Sverigedemokraterna. Samarbejdet bygger på Tidöaftalen, som blev indgået efter valget i 2022. Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna danner regering, mens Sverigedemokraterna er støtteparti uden ministerposter. Gennem Tidöaftalen har Sverigedemokraterna fået betydelig indflydelse på regeringens politik, særligt inden for migration, kriminalpolitik og energi. Ved valget den 13. september ønsker partierne, at Sverigedemokraterna for første gang skal indgå i regeringen.