Arbejdsmarked på dagsordenen da Greater Copenhagen fredag havde topmøde

Arbejdsformidling og uddannelsestilbud der dækker begge sider af sundet, kortlægning af hvordan arbejdsmarkedet ser ud i Greater Copenhagen-regionen og lavere priser for at krydse Øresund. Det er nogle af forslagene i et kommende arbejdsmarkedscharter, som er udviklet i det dansk-svenske Greater Copenhagen-samarbejde, som fredag blev præsenteret på et topmøde på Københavns Rådhus.

Arbejdet med at udvikle et fælles arbejdsmarkedscharter inden for Greater Copenhagen-samarbejdet begynder at nå sin afslutning. Det fortalte konsulent og tidligere departementschef Bo Smith ved fredagens topmøde, som var arrangeret af Greater Copenhagen Committee på Københavns Rådhus. Den 6. december mødes bestyrelsen i Greater Copenhagen Committee, hvor udkastet til charteret skal diskuteres. Hvis de når til enighed, er næste skridt at bruge de konkrete forslag til at påvirke regeringerne i Sverige og Danmark. Charteret er tænkt som en fælles vision for, hvordan arbejdsmarkedet bør fungere i Øresundsregionen, fortæller Bo Smith. Det handler blandt andet om at reducere juridiske og administrative forhindringer samt at optimere, hvordan arbejdsmarkedet fungerer.
– For Greater Copenhagen som metropol er spørgsmålet om, hvordan arbejdsmarkedet fungerer et vigtigt konkurrenceparamenter, siger han.

I arbejdet med charteret viser beregninger, at produktivitetspotentialet kan blive to mia. danske kr. årligt, hvis arbejdsmarkedet i Greater Copenhagen bliver forbedret.  Det forslås blandt andet at få et overblik over, hvordan arbejdsmarkedet i Greater Copenhagen-området ser ud samt fakta, der beskriver arbejdsmarkedet. Dertil er der forslag om en arbejdsformidling, der fungerer over Øresund, og at der kommer sammenhængende uddannelsestilbud over sundet. I arbejdsmarkedscharteret vil der også være et forslag om at reducere priserne på at krydse sundet, hvilket ses som en måde til at få flere til at arbejde på den anden side af Øresund. 

Foto: News Øresund

Frank Jensen (S), overborgmester i København, var vært for dagens møde, som også var afslutningen på hans formandsskab i 2019 for Greater Copenhagen-samarbejdet.
– 2019 har været et nyt kapitel i Greater Copenhagen. Vi fik Region Halland som nyt medlem, og vi håber, at de føler sig velkomne. I 2020 banker Region Blekinge måske på vores dør, det vil være en stor glæde. Sammen er vi en stor spiller – fire regioner, 85 kommuner og mere end 4,3 millioner indbyggere, siger han.

Der er også et trafikcharter i Greater Copenhagen-samarbejdet, som viser de fælles prioriterede infrastruktursatsninger. Danmarks transportminister Benny Engelbrecht (S) deltog også på mødet. Han blev spurgt om at kommentere på den igangværende dansk-svenske udredning om en fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør.
– Det er klogt at starte med analysen. Kystbanen mod Helsingør er udfordret af mange forsinkelser, der kan kontrolleres bedre, og det kan også frigøre kapacitet på Øresundsforbindelsen, som forventes at få meget ny trafik med gods, der skal transporteres mellem Skandinavien og Europa. Arbejdet er i gang, og det væsentligste er, at vi samarbejder, siger han. Ministeren nævnte også, at udvidelsen af togstationen ved Københavns Lufthavn vil have effekt på Øresundsbroens kapacitet.

Carl Johan Sonesson (S), formand for Region Skåne, deltog i en paneldebat og fremhævede, at der er behov for begge faste forbindelser, som foreslås i trafikcharteret: en fast forbindelse mellem Helsingbor og Helsingør samt en Øresundsmetro mellem Malmø og København.
– Metroen mellem København og Malmø er vigtig og kan gøre, at man tager metroen i stedet for bilen over Øresundsbroen, og at vi kan transportere mere gods på tog over Øresundsbroen. Samtidig er HH-forbindelsen vigtig, da den blandt andet gør det muligt at medfinansiere metroen. De to Øresundsforbindelser komplimenterer hinanden, og det vil også gavne miljøet, siger han.

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand for Region Sjælland, kommenterede grænsekontrollerne og deres betydning for bevægelsen over sundet.
– Det er blevet sagt, at de danske kontroller ikke skal medføre forsinkelser, og jeg håber, at det stemmer. Men det er en barriere for det grænseoverskridende samarbejde. Det handler om at nedbryde så mange barrierer som muligt, det er ikke en god løsning for at få mobiliteten til at fungere på et bedre niveau, siger han.