Sverige
Turismen i Malmø vokser hurtigere end i Gøteborg og Stockholm
September blev endnu en fremgangsrig måned for Malmøs hoteller. Antallet af overnatninger steg med 17 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det er frem for alt svenske og danske turister der er flere af. Procentuelt øger turismen fra Kina, Polen og Holland mest.
I løbet af årets første ni måneder er antallet af hotelovernatninger i Malmø steget med 15 procent. Antallet af solgte hotelværelser steg med 13 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Ligeledes er der vækst i hotelovernatningerne i Helsingborg, hvor antallet af solgte værelser steg med 11 procent. Det er mere end i Gøteborg og Stockholm, hvor antallet af solgte hotelværelser steg med henholdsvis 8 og 7 procent i perioden januar-september sammenlignet med samme periode sidste år.
Det eneste minus for Malmø er at kapacitetsudnyttelsen er faldet lidt efter indvielsen af de to nye hoteller Malmø Arena Hotel og Clarion Malmø Live og byen har nu, ifølge Malmö Turism, 32 hoteller med sammenlagt 4.539 hotelværelser. Samtidig er den gennemsnitlige indtægt per værelse faldet med to procent.
Det er mest turister fra resten af Sverige, der besøger Malmø. De står for 72 procent af hotelovernatningerne. Og det ser ud til at de trives for antallet af hotelovernatninger er steget med 14 procent. Der er også flere turister fra Danmark, der overnatter i Malmø, 15 procent flere danske hotelovernatninger i januar-september sammenlignet med samme periode sidste år. Fra et lavere udgangspunkt stiger turismen fra Kina, Polen og Holland kraftigt mens antallet af russiske overnatninger er faldet med 22 procent. (News Øresund)
| Udvikling i antallet af hotelovernatninger i seks svenske byer
(procentuel vækst i antallet af solgte hotelværelser jan-sep. 2015 sammenlignet med samme periode 2014) Malmø: +13% Kilde: Malmö Turism/SCB och Tillväxtverket
|
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

