Arbejdsmarked
44 personer udgør kernen i Øresundssamarbejdet
Et stort antal organisationer, virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder samarbejder på forskellige måder over Øresund, og danner sammen et stort netværk. Det bindes sammen af 44 nøglepersoner, som hver sidder i mindst to bestyrelser, styregrupper eller som ledere. Det viser en ny analyse udført af Øresundsinstituttet, som blev præsenteret ved et netværksmøde på Sveriges ambassade i København onsdag.
Netværksorganisationer og mødesteder såsom Københavns Lufthavns Vækstkomité og HH-gruppen, store offentlige aktører indenfor infrastruktur såsom Øresundsbro Konsortiet og Copenhagen Malmö Port, samt politiske samarbejder som Greater Copenhagen Committee og STRING. Det er nogle af de Øresundsaktører som identificeres i rapporten ”State of the region – analyse af det tværregionale samarbejde over Øresund 2019”.
– De organisationer som har mange tråde ud i netværket er fremfor alt Greater Copenhagen Committee og lufthavnens Vækstkomité. Blandt de nyere er bl.a. Øresundsmetro Executive og Advisory Board for interregprojektet Et sammenhængende transportsystem i Greater Copenhagen, sagde Emil Persson, analytiker på Øresundsinstituttet, ved onsdagens møde.

Øresundsinstituttets Emil Persson, analytiker, og Thea Wiborg, senioranalytiker, præsenterede en analyse af samarbejdet i Øresundsregionen, ved et velbesøgt netværksmøde på Sveriges ambassade i København. Foto: News Øresund – Jenny Andersson
Kultur er også et område, hvor der er mange samarbejder på tværs af Øresund.
– Man kan bemærke, at der i øjeblikket er seks danske ledere blandt Malmøs kulturinstitutioner. Vi mener, at vi har åbnet vores øjne for de muligheder, der findes på den anden side af Sundet, sagde Thea Wiborg, senioranalytiker på Øresundsinstituttet.
Hun vil nuancere billedet af Øresundsregionens visioner, der ikke er blevet til noget, og at integrationen er mislykket. Et eksempel på det modsatte er, at turismen er steget, og 2018 var året med flest danske turister i Skåne nogensinde. Svenskerne fortsætter også med at rejse til Danmark, og hovedstadsregionen havde sidste år flere svenske turister, end den havde haft siden 2000.
– Nogle ser tilbage og mener, at forventningerne til Øresundsregionen ikke er opfyldt, men på mange måder er ting alligevel gået godt. Vi vil gøre synet på dette bredere. Selvom vi ikke længere har et Øresundsuniversitet, er der samarbejder inden for sundhedsvæsenet, kultur, erhvervsliv, og det sker meget, sagde hun.
News Øresund – Anna Palmehag
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
