Danmark
70 rapporter skaber grundlag for dansk-svensk HH-undersøgelse

Peter Bergström, Trafikverkets projektleder for den statslige, dansk-svenske undersøgelse af forudsætningerne for en fast HH-forbindelse, præsenterede projektet til konferencen Fehmarnbelt Days 2018 i Malmø i denne uge. Foto: News Øresund – Anna Palmehag
Et litteraturstudie hvor cirka 70 tidligere rapporter er samlet. Det er det første konkrete resultat fra den statslige, dansk-svenske undersøgelse af mulighederne for en ny, fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Mange arbejdstimer er gennem årene blevet brugt på undersøgelser af, hvordan en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg bør udformes, og hvilke fordele forbindelsen kan give. Den igangværende, statslige undersøgelse foretages af de danske myndigheder Vejdirektoratet og Transportministeriet i samarbejde med svenske Trafikverket. I første fase er resultaterne fra tidligere rapporter blevet samlet.
– Vi så ret hurtigt, at de rapporter, som synes mest relevante i dag, er blevet skrevet fra og med slutningen af 1990’erne, som selv ofte bygger på tidligere rapporter. Det er med andre ord et meget solidt materiale, vi har foran os, som vi kommer til at have stor gavn af. Der er rigtig mange, der har tænkt rigtig meget på det her tidligere, siger Peter Bernström, strategisk planlægger hos Trafikverket og projektleder for de svenske indsatser i analysesamarbejdet, til News Øresund.
Rapporterne vil udgøre en platform for det videre undersøgelsesarbejde, siger han. De tidligere rapporter gennemgås for at skabe en forståelse af, hvordan man regnede på omkostninger og fordele med en ny HH-forbindelse, samt byggeteknik og hvor man tidligere har foreslået, at tunnelen skal placeres.
– Men vi er selvfølgelig også nødt til at undersøge og analysere dette selv. De store rapporter, for eksempel fra IBU (Red. dansk-svensk Interreg-projekt om infrastruktur og byudvikling 2008-2010), har et par år på bagen. Der er sket forandringer i lovgivningen, kommet krav til tunneludformningen og så videre, som vi vil tage hensyn til, siger Peter Bernström.
For nylig fik personerne bag undersøgelserne besked om, at de er blevet tildelt støtte fra EU-programmet Interreg, som giver et tilskud på knap en million euro til projektets budget. Budgettet er nu på i alt to millioner euro.
– Støtten gør, at vi kan gøre mere og gå dybere med den forhåbning, at vores slutrapport udgør et endnu bedre grundlag for fortsat politisk diskussion. Vi kan udarbejde endnu flere grundlæggende analyser, og som eksempel gå dybere ned i spørgsmål om tekniske udfordringer, end det hidtil har været muligt med det oprindelige budget, siger Peter Bernström.
I år 2020 skal undersøgelsen udmønte sig i en slutrapport, men selve litteraturstudiet forventes at blive offentliggjort inden for en ikke alt for fjern fremtid, siger han.
(News Øresund – Anna Palmehag)
Læs mere:
– Dansk-svensk utredning om fast HH-förbindelse får EU-stöd
– Dansk-svensk undersøgelse af HH-forbindelse søger EU-midler
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
