Samfund
Søndag afgøres strejke på Øresundstog

På søndag afgøres om der bliver strejke på Øresundstogene – 76.000 daglige passagerer påvirkes. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Øresundstogene i det sydlige Sverige og over broen kan stå stille på mandag. Striden om det svenske togpersonales ansættelsesvilkår strammer til, og operatøren Veolia begynder nu at informere passagererne om den strejke fagforeningen SEKO har varslet fra mandag morgen.
Under forhandlingerne mandag fremlagde SEKO et modforslag om en vikarpulje for at mindske behovet for at konvertere fuldtidsjob til deltidsbeskæftigelse og timelønsansættelse som arbejdsgiver Veolia Transport tidligere har varslet medarbejderne.
Forhandlingerne med arbejdsgiverorganisationen Almega om arbejdsvilkår for Veolias personale på de svenske Øresundstog ledes af den statslige forligsinstitution.
Ifølge Klara Haage, pressechef på Veolia, har selskabet endnu ikke modtaget modforslaget.
– Forslaget gives af forligsmæglerne på søndag. Først da kan vi tage stilling til det, siger hun til News Øresund.
SEKO har tidligere varslet strejke fra mandag den 2. juni kl. 03.00, hvis parterne indtil da ikke bliver enige. SEKO begrunder arbejdsnedlæggelsen med, at Veolia forsøger dumpe vilkår for medarbejderne ved at konvertere to tredjedele af togførernes og halvdelen af lokoførernes fuldtidsjob til deltidsjob samt et stort antal fastansættelser til beskæftigelse på timeløn.
På sin hjemmeside meddeler Veolia allerede nu, at det bliver vanskeligt at opretholde trafikken over broen hvis strejken bryder ud. Ingen erstatningsbusser vil blive indsat og passagerer med reserverede billetter fra mandag og frem tilbydes at fremrykke deres rejse.
Veolia kører de svenske Øresundstog fra Göteborg, Kalmar og Karlskrona gennem Skåne frem til Københavns Hovedbanegård. De danske Øresundstog køres af DSB Øresund på Kystbanen mellem Helsingør og København videre over Øresundsbroen til Malmö Centralstation. (News Øresund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
