Samfund
Ny oversigt peger på 25 coronarelaterede hindringer i de nordiske grænseområder
I løbet af oktober og november har informationstjenesterne i Norden samlet 25 forskellige coronarelaterde hindringer for den frie bevægelighed mellem de nordiske lande. Det fremgår af en ny sammenstilling fra Grænsehindringsrådets sekretariat, som dækker perioden 5. oktober til 29. november. De opstår som følge af forskellige nationale beslutninger, dels indrejserestriktioner og karantæneregler, dels nationale retningslinjer og tiltag. For øresundsregionen handler det blandt andet om de danske indrejserestriktioner som kun tillader svenskere med anerkendelsesværdigt formål eller som kan vise en negativ covid-19 test at komme ind i Danmark, skattespørgsmålet for hjemmearbejdende grænsependlere, forskellige vurderinger angående skattefritagelse ved konkurs for flyvende personale som bor i Sverige og arbejder i Danmark, risiko for flyvende personale på ”tvunget orlov” ikke kan få a-kasse ved opsigelse samt spørgsmålet om social sikring for permitterede i Sverige som vil tage et deltidsarbejde i Danmark. (News Øresund)
Fakta om coronarelaterede hindringer
Siden coronakrisens start i marts har de grænseregionale informationstjenester i Norden: Øresunddirekt, Grensetjänsten Norge-Sverige, Nordkalottens Grensetjeneste/Gränstjänst samt Info Norden, rapporteret hindringer for den frie bevægelighed til Grænsehindringsrådets sekretariat som har sammenstillet lister over disse hindringer. De coronarelaterede hindringer er ikke samme som de formelle grænsehindringer eftersom de ikke granskes på samme måde. Oversigternes formål er at informere om de særlige problemer som coronakrisen skaber for den frie bevægelighed i Norden. Oversigterne videreformidles til Grænsehindringsrådet, de nordiske samarbejdsministre, Nordisk Samarbejdskomité samt Nordisk Råd. Den seneste oversigt, nummer elve siden den 13. marts, rapporterer kun de aktuelle hindringer i perioden, hvilket betyder at den ikke omfatter nationale beslutninger, der er blevet truffet efter den 29. november og som kan have medført nye hindringer eller løst hindringer. Tidligere har oversigterne summeret alle hindringer og hvor mange som er blevet løst, og i seneste oversigt fra september var der sammenstillet 41 hindringer, hvoraf 22 var blevet løst.
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
