Life Science
Vinnova støtter tre life science-selskaber i Lund med 6 mio.
50 innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder er blevet støttet af Sveriges innovationsmyndighed Vinnova med 80 mio svenske kroner. Blandt modtagerne er tre life science-selskaber i Lund, som i alt har fået 6 mio. svenske kroner til forskning og innovation.
Tre life science-selskaber fra Lund har modtaget ca. 6 mio. svenske kroner fra den statslige svenske innovationsmyndighed Vinnova. Det drejer sig om Alteco Medical AB, Saga Diagnostics AB og Genovis AB, hvoraf de to sidstnævnte er beliggende på Medicon Village-området.
I alt har 50 innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder fået sammenlagt 80 mio. svenske kroner i støtte, og flere af projekterne handler om digital omstilling.
– Andelen af virksomheder, der ansøger om at foretage en form for digital omstilling, har været større end i tidligere ansøgningsrunder. Det tror vi ikke er tilfældigt, men en effekt af corona, hvor mange har indset, at der er behov, der kræver nye løsninger også for fremtiden, siger Yassman Fooladianpour, program manager i Vinnova i en pressemeddelelse. (News Øresund)
NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2020 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative
ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.
Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde.
Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org
-
Danmark11 måneder agoFælles dansk-svensk ordre på kampkøretøjer til en værdi af 25 mia. svenske kroner
-
Interviews11 måneder agoJessica Rosencrantz: Jeg tager min opvækst i Øresund med mig i arbejdet som minister
-
Danmark10 måneder agoDanske politiker Morten Messerschmidt (DF) holder tale ved konference i Trump-ejendom: Håber på at snakke med Trump om Grønland
-
Life Science10 måneder agoMedicinalvirksomheden Polypeptide i Malmø ansætter 100 medarbejdere – boom for fedmemedicin øger efterspørgslen på deres peptidbaserede råvarer
-
Infrastruktur10 måneder agoTrafikverkets generaldirektør vil fremskynde udbygningen af jernbanen mellem Lund og Hässleholm
-
Øresund11 måneder agoKøbenhavns Lufthavne vokser hurtigere og har nu 31 pct. flere passagerer end Stockholm-Arlanda Airport
-
Infrastruktur10 måneder agoNorske Vy tester sommertog mellem Malmø-Oslo og håber på tog til København
-
Politik7 måneder agoHelsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde
