Følg os på

Life Science

Life science-konference i Lund samlede danske og svenske nøgleaktører

Publiseret

 

Hans Schambye, direktør i biotekselskabet Galecto med hovedkontor i København, var en af talerne i Lund. Foto: News Øresund

Forskerparken Medicon Village i Lund dannede torsdag ramme for den årlige konference, The Future of Swedish & Danish Life Science, hvor branchefolk i og uden for Øresundsregionen igen kunne mødes til et stort regionalt event oven på coronapandemien.

Svenske, danske og internationale talere indtog torsdag scenen på Medicon Village i Lund for at tale om udbytte og samarbejdsmuligheder mellem life science-branchen i Sverige og Danmark.

Ifølge arrangøren, tidsskriftet Life Science Sweden, gæstede 250 branchefolk fra primært den private sektor og akademien i løbet af dagen heldagskonferencen i Lund, mens 250 fulgte programmet digitalt, hvilket var et rekordstort antal deltagere.

Tidsskriftet Life Science Sweden med chefredaktør, Samuel Lagercrantz, og Business Development Manager, Maria Eriksson, var med til at arrangere eventet i Lund. Foto: Life Science Sweden

Iblandt danske brancheaktører i Lund var kapitalfonden Sunstone Life Science Ventures, som har investeringer i flere biotekselskaber i Lund og Malmø samt konsulentvirksomheden Knowledge Gate Group og biotekvirksomhederne Galecto og ExpreS2ion Biotechnologies fra København.

Marianne Pilgaard, direktør i danske Trial Nation, som er en statsligt-støttet organisation med fokus på at øge antallet af kliniske studier i Danmark mellem private og offentlige aktører, var en af de danske oplægsholdere på mødet.

 – I Trial Nation ser vi vigtigheden i at have tilstedeværelse i de miljøer hvor der er et behov for at kunne drive kliniske studier. Eventet er en super mulighed for at udveksle erfaringer, siger Marianne Pilgaard til News Øresund, som også deltog i en rundbordssamtale på Sveriges ambassade i København dagen forinden med blandt andre den svenske minister for nordiske forhold, Anna Hallberg (S).

Maria Eriksson, som var med til at starte The Future of Swedish and Danish Life Science-konferencen for ti år siden, oplevede, at mange branchefolk var tilfredse med at træffe hinanden fysisk igen oven på coronapandemien.

– Vi har fået usædvanligt mange kommentarer på, at programmet i år var af højeste klasse, ikke mindst fordi mange af Nordens vigtigste beslutningstagere i life sceince-området var med. Arrangementet har virkelig vist sig at være et af de mest afgørende mødesteder for at styrke samarbejdet mellem svensk og dansk life science, hvilket var hovedårsagen til, at jeg startede arrangementet. (Kristoffer Dahl – News Øresund)

 


NEWS ØRESUND er et resultat af et udviklingsprojekt med Interregfinansiering, som blev gennemført i samarbejde mellem Roskilde Universitet, Lunds universitet og Øresundsinstituttet. Siden 2015 fortsætter udviklingen af News Øresund som en del af Øresundsinstituttet. I 2019-2021 forstærker News Øresund den uafhængige dækning af regionens life science-cluster gennem Øresundsinstituttets engagement i Interregprojektet GC life science analysis initiative.

ØRESUNDSINSTITUTTET er et uafhængigt dansk-svensk videncenter, der gennem analyser, fakta, konferencer og medievirksomhed bidrager til et øget kendskab om udviklingen i regionen. Virksomheden drives uden henblik på at skabe et overskud og med finansiering fra godt 100 medlemmer fra stat, regioner, kommuner, universiteter og det private erhvervsliv i Danmark og Sverige.

Nyhederne fra News Øresund kan frit gengives, hvis News Øresund angives som kilde. 

Kontakt os: redaktion (at) newsoresund.org
Mere info: www.newsoresund.org / www.oresundsinstituttet.org

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Valg i Sverige18 timer ago

Sverigedemokraterna brød clearingaftale – flere partier kræver ny afstemning

Onsdag stemte Sveriges Riksdagen om skærpede krav til svensk statsborgerskab. To medlemmer fra regeringens støtteparti, Sverigedemokraterna (SD), skulle egentlig have...

Samfund2 dage ago

AI skal nedbringe behandlingstiden for patienter med knoglebrud

Snart skal en algoritme og kunstig intelligens på hospitaler i hovedstadsområdet bruges til at vurdere, om patienter har knoglebrud. Det...

Infrastruktur6 dage ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning6 dage ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern1 uge ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern1 uge ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund1 uge ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.