Følg os på

Arbejdsmarked

Dansk advokatvirksomhed har mistet 10 ud af 13 svenske medarbejdere under pandemien

Publiseret

 

Elin C. Larsson, HR-direktør for Novo Nordisk i Sverige og tredje person fra højre i billedet, nævnte under konferencen, at det er svært for arbejdsgivere at have kendskab til præcis alle de regler, der påvirker øresundspendlere under coronapandemien. Her sammen med ordstyrer Trine Grönlund, Kenneth Ekberg, som er seniorrådgiver i Malmö stad, Emelie Svensson som er advokat hos Njord Law Firm, Evan Lynnerup, som er regionsrådsmedlem i Region Sjælland for Venstre og Tue David Bak som er administrerende direktør i Greater Copenhagen. Foto: News Øresund – Sofie Paisley

Færre jobansøgninger fra den anden side af Øresund og HR-afdelinger, som funderer på, hvilke regler deres ansatte fra forskellige lande skal følge, men også en øget politisk interesse for Øresundsregionen. Det var nogle af coronakrisens effekter i Øresundsregionen, der blev diskuteret på en konference om det grænseregionale arbejdsmarked, som i denne uge blev arrangeret af Øresunddirekt og Øresundsinstituttet.

Emelie Svensson, advokat hos det danske advokatfirma Njord Law Firm og selv øresundspendler, gav et eksempel på coronakrisens effekter for pendlere og arbejdsgivere, at virksomheden havde 13 svenske ansatte før pandemien, men at antallet nu er nede på tre.

– Vi har løbende haft samtaler med svenskere hver måned, siden jeg begyndte på bureauet, men siden coronaen kom, har jeg haft nul samtaler. Den store bunke af ansøgninger er skrumpet betragteligt. Derudover stiller vi os selv spørgsmålet, om vi virkelig kan rekruttere svenskere, for hvad gør vi, hvis grænsen lukker i næste uge?, sagde hun

Elin C. Larsson, HR-direktør for Novo Nordisk i Sverige, har også negative erfaringer med pandemien. På konferencen påpegede hun, at arbejdsgiverne under pandemien har været nødt til at sætte sig ind i komplicerede regler for at forstå, hvad der gælder for medarbejdere, der er øresundspendlere.

– Vi i HR-afdelingerne har ikke nødvendigvis denne kompetence inden for skat og socialsikring. Vi har forsøgt at finde ud af reglerne, og har også fået hjælp eksternt. Vi, der er en stor arbejdsgiver, har mulighed for at støtte vores ansatte, men jeg tror, at mange arbejdsgivere ikke har det, sagde hun.

I forlængelse af de regler, der gælder for grænsependlere, fortalte Elin C. Larsson, at danske arbejdsgivere er begyndt at overveje, om de reelt kan fortsætte med at behandle de medarbejdere, som bor i Sverige, på samme måde som dem, der bor i Danmark.

Et håb om, at situationen bliver bedre i fremtiden, blev rejst af Greater Copenhagens adm. direktør, Tue David Bak, som henviste til, at de danske og svenske nordiske ministre er blevet enige om at arbejde fokuseret på at løse problemerne i regionen gennem Greater Copenhagen task force.

– Vi har mistet lidt af gejsten i Øresundssamarbejdet, men nu kommer vi tilbage igen, sagde han.

(News Øresund – Anna Palmehag)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur3 dage ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning3 dage ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern5 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern6 dage ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund1 uge ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund1 uge ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Femern1 uge ago

1. maj kommer der direkte togtrafik København-Prag

En direkte jernbanelinje mellem København og Prag via Hamborg, Dresden og Berlin åbner for trafik den 1. maj, oplyser det...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.