Svensk for kulturchefer – danskere i Malmø søger sprogets poesi

I løbet af foråret har ti danske kulturchefer og kulturarbejdere i Malmø deltaget i et fælles kursus for at forbedre deres svenske sprog. Målet er at finde poesien i sproget – og at udveksle erfaringer om, hvordan det egentlig er at arbejde i Sverige.

Inden for dørene på Teaterhögskolan i Malmö sidder syv ud af ti personer, som for nylig har afsluttet den sidste af seks svensklektioner sammen. Alle er kvinder, alle er danske og alle arbejder i kultursektoren i Malmø eller Skåne – de fleste af dem som chefer.

Her sidder Malmö Stadsteaters teaterchef, koncerthusets adm. direktør og chefen for koncerthuset og publikumsudviklingschefen for Malmö Live Konserthus, Region Skånes kulturchef, Form/Design Centers adm. direktør, Malmö Konstmuseums kurator og dagens vært: rektoren for Teaterhögskolan. Prefekt for Konsthögskolan er allerede gået, mens Malmö Konstmuseums direktør og Region Skånes kultur- og sundhedsstrateg ikke kunne deltage i dagens undervisning.

De danske kursusdeltagere, der har studeret svensk i løbet af foråret, er (øverste række) Maria Frej, adm. direktør og koncerthuschef for Malmö Live Konserthus; Anne Thomasen, kurator på Malmö Konstmuseum; Dorte Bo Bojesen, adm. direktør for Form/Design Center; (nederste række) Kitte Wagner, teaterchef på Malmö Stadsteater; Line Breuning, publikumsudviklingschef på Malmö Live; Gitte Wille, kulturchef i Region Skåne; Ditte Maria Bjerg, rektor for Teaterhögskolan i Malmö; (andre deltagere – ikke på billedet) Maj Hasager, prefekt for Konsthögskolan i Malmö; Anita Jensen, kultur- og sundhedsstrateg i Region Skåne; og Kirse Junge-Stevnsborg, chef for Malmö Konstmuseum. Foto: News Øresund – Anna Palmehag

Svenskkurset, som de selv har taget initiativ til, er ikke de 10’s første kontakt. Fra tidligere har de allerede en Facebook-gruppe for danske chefer i Malmø.

– Vi har set hinanden siden 2019, siger Ditte Maria Bjerg, der er rektor for Teaterhögskolan.

– Da jeg var ny, var jeg meget glad for at kunne tale med en anden om, hvordan det er at være dansk chef i Malmø, hvilke kulturelle forskelle der er. Jeg fik gode tips og råd, f.eks. om at tale langsommere, fortsætter Maria Frej, adm. direktør og koncerthuschef for Malmö Live Konserthus.

– Jeg synes også, at vi synes, det er sjovt; vi er så mange danske chef i Malmø. Vi har kunnet tale om forskelle, grine lidt og sammenligne fejl. Vi så ikke hinanden så ofte, før var det måske til jul og sommer, at vi drak en øl, så nu ser vi pludselig hinanden oftere, siger Kitte Wagner, teaterchef på Malmö Stadsteater.

At mødes har også været en måde for kulturcheferne at få tale om forskellene mellem kulturindustrierne i Danmark og Sverige, såsom de forskellige støttesystemer og regler og det faktum, at kommunikationen på arbejdspladsen ikke opleves som værende den samme som i Danmark.

Gitte Wille, kulturchef for Region Skåne, tog sammen med kollegaen Anita Jensen, kultur- og sundhedsstrateg, initiativ til svenskkurset. Målet var at blive bedre til sådan noget som “en” og “ett”, men også at finde poesien i det svenske sprog.

Resultatet af kurset: et interview, der blev gennemført udelukkende på svensk. Kitte Wagner, Malmö Stadsteater, og Maria Frej, Malmö Live Concert Hall, diskuterer. Foto: News Øresund – Anna Palmehag

I løbet af kurset har deltagerne lært om alt fra den svenske udtale af “a” til grammatiske forskelle mellem sprogene, hvornår svenske forkortelser kan have et punktum eller ej, og ord der er forskellige på dansk og svensk.

– Vi har også lært det der med “pennen i munden”, altså, hvordan man udtaler sje-lyden, siger Kitte Wagner, mens de syv danskere demonstrerer teknikken i et kor af ”sju”, ”sjuttiosju” og ”sjuksköterska”.

Da de fleste af dem er chefer, har de været nødt til at øve sig i “cheflingo”, som hun udtrykker det, som f.eks. at starte en e-mail med “bästa” og ikke “kära”.

– En anden ting er, at hvis nogen siger “snälla” (svarende til cirka det danske “søde”), så betyder det ikke det samme som på dansk, så ville det være meget intimt. På svensk betyder det mere “please”, siger Ditte Maria Bjerg, og de andre er enige om, at det har været en øjenåbner.

– Jeg troede, jeg var rigtig sød, siger Gitte Wille, og alle griner.

– Det ville man ikke sige på dansk, medmindre man var bedstemor, fortsætter hun.

En anden lærdom er, at det talte sprog på svensk, er tættere på det skrevne sprog end hcad der er tilfældet på dansk. Danskerne har været nødt til at øve sig i at tale langsomt og tydeligt og ikke sluge slutningen af ordene, så svenskerne lettere kan forstå, hvad de siger.

– Siden da har jeg skrevet mine taler ned og læner mig faktisk lidt mere op ad dem, for så husker jeg at sige hele ordene, siger Ditte Bjerg.

”At man har fået fokus på sproget og grammatikken betyder, at man kan høre, når man kommer til at sige noget forkert,” siger Line Breuning, der er publikumsudviklingschef hos Malmö Live. Foto: News Øresund – Anna Palmehag

Nogle af kursusdeltagerne er først for nylig begyndt at arbejde i Sverige, mens andre har ret lang erfaring, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har prøvet at tale en masse svensk.

– For mit vedkommende har det været sådan, at jeg har arbejdet i virksomheder, hvor der tales engelsk. Og så går der fem år på den måde, og så tænker man ‘æh’, siger Dorte Bo Bojesen, adm. direktør for Form/Design Center i Malmø, og lader forstå, at det med det svenske sprog heller ikke rigtig er kommet af sig selv senere.

I stedet for blot at udskifte visse ord er danskerne nu blevet bedt om at prøve at tale svensk helt og holdent. På kurset har de kunnet afprøve det i et sikkert miljø, hvor der stadig er nogen, der retter dem, når de siger noget forkert.

– Svenskerne er meget høflige, ingen retter os. Ingen på arbejdet ville komme og sige, at det ikke er “en”, det er “ett”. På den måde er vi ret ambitiøse og tager et kursus i svensk, selv om København er så tæt på, siger Gitte Wille med et smil.

News Øresund – Anna Palmehag