Samfund
Stor stigning i rejsende med dansk togtrafik i 2022
Antallet af passagerer på det danske jernbanenet steg sidste år med næsten 43 procent til 302 millioner. Stigningen omfatter tog, S-tog, metro og letbaner. Den største procentvise stigning var for den ordinære togdrift, som dog stadig har færre rejsende end før pandemien. Det er den relativt nye letbane i Odense og mere metro, der løfter statistikken. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I maj sidste år åbnede Odense Letbane med 14 kilometer spor og 26 stoppesteder. Det medførte, at antallet af letbanepassagerer sidste år steg med over 120 procent til næsten 9 millioner passagerer. I alt steg antallet af passagerer i den lokale togtrafik, som omfatter letbaner, metro og S-tog, med 66 millioner til 228 millioner i 2022 – en stigning på 41 procent. Alene metrotrafikken steg med 47 procent til 108 millioner rejsende.
Størst stigning på det ordinære banenet – stadig færre end før pandemien
Med undtagelse af letbanetrafikken steg rejseaktiviteten mest for den ordinære togdrift, som omfatter den landsdækkende trafik over Storebælt, regionaltogstrafikken i både Øst- og Vestdanmark samt den internationale trafik. Her steg antallet af passagerer med 24 millioner til 73,5 millioner, hvilket svarer til en stigning på næsten 48 procent. På trods af den store stigning er antallet af passagerer i denne kategori dog ikke kommet op på niveauet fra før pandemien. I 2019 var antallet af rejser 82 millioner, hvilket er 10,4 procent flere end sidste år.
Stigning i godstransport med tog
Den danske godstransport med tog steg sidste år med 11 procent til 2.211 millioner tonkilometer. Den nationale transport, som i 2022 udgjorde fem procent af den samlede godstransport med tog, steg med 44 procent. Transittransporten steg kun med ni procent, men står for 81 procent af al godstransport med tog. På trods af stigningen er godstransporten stadig lavere end før 2019. Dengang udgjorde godstransporten 2.524 millioner tonkilometer.
(News Øresund)
Læs mere: Stadig færre rejsende i Stockholms metro efter pandemien
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
