Følg os på

Okategoriserade

Medicon Valley Alliance opsplittes – formand går af

Publiseret

 

Eva Ostling webb

Medicon Valley Alliance opsplittes og Eva Östling går af som bestyrelsesformand. Foto: Visita – Peter Knutson

Medicon Valley Alliance er ved at krympe til en regional netværksorganisation samtidig med, at der dannes nye klynger på Sjælland og i Skåne for life science branchen. Forandringen betyder, at bestyrelsesformanden for Medicon Valley Alliance Eva Östling går af allerede efter et år på posten.

– Det, der sker indenfor Medicon Valley Alliance er en forandringsproces, der kræver væsentligt højere tilstedeværelse fra bestyrelsesformandens side end jeg kan klare, siger Eva Östling til News Øresund.
Hendes opgave som administrerende direktør for den svenske turismeindustris interesseorganisation Visita betyder, at hun ikke anser, at der er tilstrækkeligt med tid til at være tilstede hos Medicon Valley Alliance i København.

Bestyrelsen for Medicon Valley Alliance har gennemført et omfattende strategiarbejde, der ved mandagens bestyrelsesmøde mundede ud i en beslutning om blandt andet at mindske organisationens sekretariat samt afvikle det kontaktskabende ambassadørprogram i andre lande. I stedet findes der en vilje til at ”få mere ud af arbejdet og give det en lokal indretning” som bestyrelsesmedlem og direktør for Region Skåne Jonas Rastad udtrykker det i en informationsmail efter bestyrelsesmødet. I mailen oplyser han også, at der i bestyrelsen, særligt fra de svenske bestyrelsesmedlemmers side, rettes en hård kritik mod Medicon Valley Alliances adm. dir. Stig Jørgensen.

Ifølge Eva Östling skal beslutningen om en ny strategi for Medicon Valley Alliance ses i lyset af det nye danske samarbejde Greater Copenhagen, hvor også Region Skåne og de skånske kommuner er indbudt til et samarbejde om et fælles international varemærke og en koordinering af regionens forskellige organisationer.
– Der er en politisk dimension ovenover Medicon Valley Alliance, der påvirker beslutningen. Man skal respektere den politiske forandring, der sker i Øresundsregionen, siger Eva Östling.

Redegørelsen omfattede også et forslag om at nedlægge Medicon Valley Alliance helt og i stedet skabe en ny klyngeorganisation for life science, der skulle drives af Copenhagen Capacity. Ifølge Eva Östling stiller en enig bestyrelse sig bag det valgte alternativ, der fremlægges til beslutning på generalforsamlingen den 22. april. Forslaget indebærer, at bestyrelsen vælger at mindske Medicon Valley Alliance til en netværksorganisation på tværs af Øresund, mens der skabes individuelle life science klynger på hver sin side af Øresund.

Ifølge den redegørelse, der er udarbejdet, overlapper Medicon Valley Alliances arbejde det, der sker i andre organisationer indenfor Øresundsregionen, som for eksempel Copenhagen Capacity og Invest in Skåne. Redegørelsen bemærker, at Medicon Valley Alliance ikke har den organisatoriske og økonomiske kapacitet, der kræves for at agere på ”samtlige strategiske dagsordener”. Desuden bemærkes, at organisationens arbejde er utydeligt defineret og ikke afstemt med medlemmernes behov. I redegørelsen henvises der til, at der i regi af Greater Copenhagen er påbegyndt et gennemsyn af de erhvervsfremmende indsatser i regionen med fokus på de største organisationer, hvor synergieffekterne menes at være størst. (News Øresund)
Medicon Valley Alliance, MVA

Medicon Valley Alliance startede i 1997 som et EU-projekt og har i dag udviklet sig til en klynge- og netværksorganisation med 250 medlemmer, der repræsenterer alt fra de største danske og svenske lægemiddel- og biotekvirksomheder til universiteter, hospitaler, kommuner og regioner omkring Øresund.
MVA har i dag udstationerede såkaldte ambassadører i San Diego, Boston og Tokyo for at hjælpe medlemmerne med internationale kontakter.
Ifølge MVAs hjemmeside har organisationen tretten ansatte inklusiv ambassadørerne samt tre studentermedhjælpere.
Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv2 dage ago

Volvo Cars fyrer 1.000 medarbejdere i Sverige

1.000 medarbejdere hos Volvo Cars i Sverige bliver tvunget til at forlade deres job som led i bilproducentens besparelser. I...

Arbejdsmarked1 dag ago

Siden 2009 er beskæftigelsesgraden tredoblet i området Herrgården i Malmø-bydelen Rosengård

I området Herrgården i det sydlige Rosengård i Malmø er den sociale udsathed faldet markant, konstaterer kommunens analytiker Karl McShane...

Arbejdsmarked1 dag ago

Andelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.

”Vidste I, at vi ikke har haft så lav en andel af personer på offentlig forsørgelse som nu i 50...

Danmark2 dage ago

Regeringen og Konservative er enige om skattenedsættelser i ny finanslov

SVM-regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre) har indgået en aftale om finansloven for 2026 med det Konservative Folkeparti. Partierne er blevet...

Kultur2 dage ago

Jødisk filmfestival fik ikke plads i Malmø – kan blive flyttet til København

En jødisk filmfestival var planlagt i Malmø, men arrangørerne kunne ikke finde et lokale, hvilket har vakt stærke reaktioner i...

Sverige3 dage ago

Ukraine vil købe over 100 Gripen-kampfly fra Sverige

Ukraine vil købe Jas Gripen kampfly fra Sverige. Det annoncerede Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og Sveriges statsminister Ulf Kristersson (Moderaterna)...

Samfund3 dage ago

Lektor: “Sveriges civile beredskab fungerer som rollemodel for Danmark”

Sverige er længere fremme med sit totalforsvar end Danmark – specielt civilberedskabet, for svenskerne har nemlig stået på egne ben...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.