Følg os på

Infrastruktur

DSB kan miste 200 millioner årligt når vedligeholdelse af Øresundstogene flyttes til Sverige

Publiseret

 

Oresundstog webb

Udvalget for kollektivtrafik i Region Skåne er hård i sin kritik af DSB’s vedligeholdelse af Øresundstogene: ”Værkstedkapaciteten for at sikre høj service og kvalitet i den daglige vedligeholdelse af Øresundstogene og for at drive en effektiv og kontinuerlig vedligeholdelse af togene er utilstrækkeligt i dag. Den svenske del af Øresundstogene består i dag af 75 tog, som er helt afhængige af et ældre, urationelt, fejlplaceret og meget hårdt benyttet værkstedsanlæg i Danmark”. Foto: News Øresund

DSB risikerer at miste 200 millioner kroner i årlige indtægter, hvis Region Skåne gennemfører planerne om at overtage vedligeholdelsen af de svenskejede Øresundstog. Et nyt svensk togværksted forventes at være klar udenfor Hässleholm i december 2016 og det skal desuden også kunne tage imod de danske Øresundstog.

En svensk utilfredshed med vedligeholdelsen af Øresundstogene indebærer, at Region Skåne nu vil flytte service og vedligeholdelse til et nyt værksted som planlægges i Kärråkra udenfor Hässleholm.

De 75 svenskejede Øresundstog er siden starten af 2000 blevet vedligeholdt ved DSB’s togværksted El Togsæt i Helgoland i København sammen med de 36 danskejede Øresundstog. Udvalget for kollektivtrafik i Skåne er meget kritisk til EL Togsæt og beskriver værkstedet i Helgoland som et ”ældre, urationelt, fejlplaceret og meget hårdt benyttet værkstedsanlæg”.
Vedligeholdelsen af Øresundstogene er tidligere blevet kritiseret af transportminister Magnus Heunicke for at tage for lang tid, så for mange tog er ude af drift. Noget som har kostet DSB millionbeløb i bøder til staten.

På torsdag skal Skånes regionstyrelse tage beslutning om fortsat planlægning af det nye værksted for Øresundstog i Kärråkra. Byggeriet forventes at koste mellem 800 og 960 millioner regnet i 2019 års priser, afhængigt af om det kun er de 75 svenske Øresundstog eller også de 36 danskejede Øresundstog, som skal vedligeholdes der.

Gennem store udgiftsbesparelser forventes det nye værksted ikke at medføre nogle forøgede udgifter for Øresundstogene. Personaleudgifterne beregnes at blive 10 procent lavere i Sverige samtidig med at vedligeholdelsen af togene forventes at blive mere effektiv i de nye lokaler. Besparelsen på 50 millioner kroner årligt forventes at kunne kompensere for de nye og dyrere lokaler, men tallene er endnu usikre, fremhæves det i beslutningsunderlaget til Region Skånes regionrådsstyrelse.
Sidste år betalte svenske Öresundstog AB 260 millioner svenske kroner for vedligeholdelse til DSB, svarende til cirka 200 millioner danske kroner. Vask og rengøring af togene kostede yderligere 70 millioner svenske kroner.

Det nye værksted for Øresundstog skal ifølge Regionstyrelsens beslutningsunderlag stå klar i december 2016. Region Skåne skal eje lokalerne og Öresundstog AB drive værkstedet.(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Danmark3 timer ago

Bonniers danske og svenske magasiner samles i én organisation

Dansk Elisabeth Halmø bliver ansvarshavende redaktør, når alle Bonniers forbrugermagasiner i Sverige og Danmark samles i én organisation. Expressen udgiver...

Valg i Sverige1 dag ago

Sverigedemokraterna brød clearingaftale – flere partier kræver ny afstemning

Onsdag stemte Sveriges Riksdagen om skærpede krav til svensk statsborgerskab. To medlemmer fra regeringens støtteparti, Sverigedemokraterna (SD), skulle egentlig have...

Samfund2 dage ago

AI skal nedbringe behandlingstiden for patienter med knoglebrud

Snart skal en algoritme og kunstig intelligens på hospitaler i hovedstadsområdet bruges til at vurdere, om patienter har knoglebrud. Det...

Infrastruktur6 dage ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning6 dage ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern1 uge ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern1 uge ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.