Følg os på

Erhverv

Tabene stiger for svenske Coops dagligvarebutikker – ligheder med krisen for Coop

Publiseret

 

I Sverige drives Coops butikker af 26 uafhængige forbrugerorganisationer. Coop Syd Ekonomisk Förening driver 92 dagligvarebutikker i Skåne og Blekinge. I 2023 rapporterede foreningen et underskud på 103 millioner svenske kroner. Året før var tabet 336 millioner. Foto: News Øresund

Markedsandelene fortsætter med at falde, og tabene stiger for de svenske Coop-butikker, ifølge en finansiel opgørelse foretaget af Dagligvarunytt og data fra Dagens Nyheter. Der er ligheder med kriseramte danske Coop, som i år bliver reddet ved, at det medlemsejede energiselskab OK kommer til at eje halvdelen af butiksdriften.

En opgørelse viser, at de 15 største af Sveriges 26 forbrugerorganisationer tilsammen havde et underskud på 721 millioner svenske kroner i 2023. Dette skal sammenlignes med, at alle foreninger rapporterede et underskud på 698 millioner svenske kroner i 2022. De 15 største foreninger står for omkring 97 pct. af det samlede salg i de forbrugerorganisationer, der i dag driver de 820 individuelle dagligvarebutikker i Sverige under forskellige varianter af navnene Coop og X:-tra.

I Danmark rapporterede dagligvarekoncernen Coop ifølge Danmarks Radio et underskud på 717 millioner svenske kroner i 2023. I Danmark har Coops landsråd besluttet en redningsplan, som betyder, at halvdelen af Coop Danmark skal sælges til det medlemsejede energiselskab OK. Beslutningen betyder, at Coop Danmark får tilført 2 milliarder danske kroner i ny kapital.

Ifølge Dagens Nyheter er der ingen økonomisk stærk aktør, som kan bidrage med ny kapital til svenske Coop på samme måde.

I 1990’erne var Svenska Kooperativa Förbundet, KF, den største industri- og handelskoncern i Norden med omkring 80.000 ansatte med butikker, Domus-varehuse, Hugin-støvsugere, Luma-lamper, Gustavsberg-porcelæn og Gislaved-dæk. I dag er der kun 820 butikker tilbage, og de drives af de 26 forbrugerorganisationer. Coop Sverige beskrives af Dagens Nyheter som en distributør med Kooperativa Förbundet et niveau højere oppe.

Mellem 1966 og 2022 er Kooperativa Förbundets markedsandel i den svenske dagligvarehandel faldet fra 35 til 17,5 pct, ifølge en rapport fra Dagligvaruleverantörerna (DLF): “Sidste slag for Coop – en gennemgang af Coops og KF’s forretning”. I 2023 faldt markedsandelene yderligere, da Coops salg steg med 4,4 pct, mens markedet voksede med 7,5 pct.

For godt 20 år siden forsøgte man at skabe en skandinavisk andelsdagligvaregigant, og i 2002 blev Coop Norden dannet af brugsforeningerne i Danmark, Sverige og Norge, hvor alle butikker blev en del af samme selskab. Men ved årsskiftet 2007/2008 blev Coop Norden opløst, og butikskæderne blev givet tilbage til de nationale andelsorganisationer i hvert land. Siden har Kooperativa Förbundet foretaget en række omorganiseringer, købt den danske Netto-kædes svenske butikker og til slut overdraget ejerskabet til de enkelte forbrugerorganisationer.
(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Sverige2 timer ago

Nye cifre: Lavest befolkningstilvækst i Sverige siden 2000

I årets tre kvartaler steg befolkningstilvæksten i Sverige med 21.750 mennesker. Det er bundniveau siden 2000, viser tal fra statistikmyndigheden...

Infrastruktur3 timer ago

Sverige har fået en ny godstransportstrategi

Et tydeligere fokus på erhvervslivets behov. Det mener Andreas Carlson, infrastruktur- og boligminister (Kristdemokraterna), Sveriges nye nationale godstransportstrategi har, sammenlignet...

Arbejdsmarked1 dag ago

Delvist tabt sag for Danmark og Sverige ved EU-Domstolen: Direktiv om mindsteløn hører under EU’s kompetence

Der var ikke noget entydigt svar på spørgsmålet om, hvem der vandt, da EU-Domstolen tirsdag den 11. november afsagde dom...

Samfund1 dag ago

Oktober-rekord i Københavns Lufthavn i Kastrup – 60 pct. flere udenrigspassagerer end i Arlanda

Efterårsferien i Danmark og Sverige bidrog til ny oktober-rekord i Københavns Lufthavn i Kastrup. Antallet af passagerer steg med 11...

Kultur1 dag ago

Kulturaktiviteter genoptages på Palladium i Malmø

Sidste år rapporterede Sydsvenskan, at musik- og danseaktiviteterne på Palladium risikerede at måtte lukke, hvis de ikke fandt en ny...

Politik1 dag ago

Sprækker i det svenske regeringssamarbejde: Kristdemokraterna åbner for samarbejde med Socialdemokraterna

Tingene er begyndt at spidse til inden for det svenske regeringssamarbejde. Kristdemokraternas partileder Ebba Busch udtrykker sig i et interview...

Danmark1 dag ago

Regeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier

Børn under 15 år får forbud mod at være på sociale medier, men børn ned til 13 år kan få...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.