Følg os på

Øresund

Uro og optimisme – et blandet billede af økonomien

Publiseret

 

Olof Manner (til venstre) og Las Olsen (til højre) præsenterer på REO. Foto: News Øresund - Lennart Hedstigen

Uden Novo Nordisk og den danske medicinalindustris fremgang ville Danmarks BNP-vækst have været tættere på 1,5 og ikke 3 pct. Samtidig kunne den svenske recession have været afbødet af en mere ekspansiv finanspolitik. Det siger de to økonomer Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, og Olof Manner, seniorrådgiver og økonomisk ekspert i Swedbank, da de talte på konferencen Real Estate Øresund i Malmø torsdag. De påpegede, at økonomer fra storbanker i begge lande er forsigtigt optimistiske med hensyn til 2025; men også, at der er skyer af bekymring i horisonten i form af en ny amerikansk præsident.

Tekst: Erik Björck/News Øresund

Ifølge Olof Manner er flere rentenedsættelser en vigtig del af at kunne øge husholdningernes forbrug, hvis lave niveau har bidraget til, at svensk BNP kun voksede 0,7 pct. på årsbasis i tredje kvartal af 2024. Manner ville også have ønsket, at Sverige, med en af Europas laveste offentlige gældsbyrder ifølge Maastricht-definitionen, skulle spænde sine finanspolitiske muskler og øge de offentlige udgifter. Ifølge ham er infrastrukturgælden en glimrende undskyldning for at køre med budgetunderskud og stimulere den svenske økonomi, når husholdningerne er så forsigtige.

Las Olsen er optimistisk og med rette, for den danske BNP-vækst har været fantastisk, tæt på 3 pct. ifølge Økonomiministeriet. Men Olsen er bekymret, han ser bump på vejen for dansk økonomi. Danskerne er ligesom de svenske forbrugere blevet hårdt ramt af rentestigningerne, og han håber, at styrken i visse dele af økonomien ikke overskygger andre udfordringer, som økonomien står overfor. På trods af dette er han optimistisk med flere rentenedsættelser i sigte og inflationen under kontrol.

Husholdningerne er fortsat bekymrede
Forud for 2025 mener Økonomiministeriet, at BNP vil vokse med omkring 3 pct, igen hovedsageligt drevet af medicinalindustrien. Prognoserne for den svenske økonomi er for første gang en anelse bedre, lidt under 2 pct. Men både Olsen og Manner er enige om, at husholdningerne og deres udfordringer vil forme den økonomiske udvikling.

På trods af at Sverige i juni 2024 vandt kampen mod inflationen ifølge finansminister Elisabeth Svantesson (M) og indledte cyklus med rentenedsættelse, er husholdningernes forbrug endnu ikke kommet sig.

Ifølge Olof Manner skyldes det blandt andet, at “sukkerskålsbørnene”; dem, som er vokset op i årene med nulrenter, har lært af de chokerende renter og i stedet for forbrug vælger at øge deres opsparing eller amortisere eksisterende lån. Han peger på, at øget husholdningsforbrug har været et afgørende ben i svensk vækst, og uden det halter den svenske økonomi fremad.

Også i Danmark har væksten i husholdningernes forbrug været svag siden 2019, men den kan være på vej mod opsving, mener Las Olsen. Han påpeger, at de samlede inflationsjusterede korttransaktioner (ekskl. energi) knap nok er steget siden 2019, men at det værste måske er overstået nu, hvor renten er faldet. Han understreger dog, at danske lønmodtagere formentlig har brug for højere lønninger, før husholdningernes forbrug kan vokse.

Derudover er danske forbrugeres tillid til deres egen og Danmarks økonomiske fremtid historisk lav, viser “Forbrugertillidsindikatoren” fra Danmarks Statistik. Den er på samme niveau som under finanskrisen i 2008.

Blot et par “punkter” mere
Både Olsen og Manner forventer yderligere rentenedsættelser fra deres respektive nationalbanker, og det samme gør hovedparten af de store banker i de enkelte lande.
Januars uventet høje inflationstal fik Swedbanks analyseafdeling torsdag til at revidere sin prognose for den svenske styringsrente. De tror stadig på endnu en reduktion, men nu i maj i stedet for marts. Om der rent faktisk kommer endnu en nedsættelse, vil afhænge af inflationen i de kommende måneder.
Danske Bank forudser også flere rentenedsættelser i 2025 i den danske styringsrente.

Rentenedsættelserne er baggrund for en fælles optimisme hos Olsen og Manner; håbet er, at det vil begynde at give udbytte i form af øget forbrug hos husholdningerne.

Usikkerheden vokser i verden omkring os
Noget, som Manner og Olsen også delte, var deres usikkerhed om, hvad fire år mere med Donald Trump ved roret kommer til at betyde.
– Under Trump er alt muligt, på godt og ondt, sagde Olof Manner under sin præsentation.

Der er en sandhed i dèt, for enten kan vi få en global handelskrig eller en fredsaftale i Ukraine. Eller hvorfor ikke begge dele? Uforudsigelighed er Trumps kendetegn i disse dage.

Som eksportnationer er Danmark og Sverige følsomme over for omverdenens problemer, men der er også lyspunkter. For Sverige er der en krone, der gennem årene har fungeret som støddæmper for den svenske eksportindustri. Danskerne handler ganske vist meget med amerikanerne, men størstedelen af deres “eksport” er allerede produceret i USA og vil dermed ikke blive påvirket af nogen told.

Danmark og Sverige er afhængige af resten af verden; men den fortsatte svaghed i den tyske økonomi bør måske bekymre mere end amerikanske ‘tweets’, mener Manner.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv2 dage ago

Helsingborg ser muligheder i total forsvarsoprustning

Helsingborgs havn og logistikplacering kan blive afgørende for hele Sveriges fødevareforsyning. Det var et budskab, der blev fremhævet, da Helsingborgs...

Samfund2 dage ago

2025 var et rekordår for broerne over Storebælt og Øresund

Vejtrafikken over både Storebæltsbroen og Øresundsbroen slog nye rekorder i 2025, rapporterer det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt. Selskabet...

Bæredygtighed2 dage ago

Finansfamilien Wallenberg redder grønt stålprojekt i det nordlige Sverige

Det kriseramte svenske grønne stålselskab Stegra har indgået en principaftale om en finansieringsrunde på lidt over 15 milliarder SEK. Redningspakken...

Valg i Sverige2 dage ago

Vänsterpartiet vil med i regering – Centerpartiet vil nødigt have dem med

Mens Socialdemokraterna har besluttet at gå til valg som et selvstændigt parti, ser tingene lidt anderledes ud for resten af...

Arbejdsmarked3 dage ago

Malmø-borgeres indkomst fra Danmark er fordoblet på tre år

Næsten ni milliarder kroner i lønindkomst. Det er, hvad Malmø-borgere fra Danmark tjente i 2024. Det er en fordobling siden...

Valg i Sverige3 dage ago

Svenske Socialdemokraterna går til valg som et selvstændigt parti

Efter udmeldingen fra både Liberalerna og Moderaterna om at lade Sverigedemokraterna komme med i en ny regering, vil de såkaldte...

Erhverv3 dage ago

Forsikringsklynge i Malmø er i vækst

Malmø er ved at blive en af Sveriges stærkeste forsikringsklynger uden for Stockholm, skriver kommunen på LinkedIn. Meldingen lyder på,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.